Sanger og sangskriver Mads Langer har fået en datter.

Det er han og hans kone, Julie Lillelund, første barn sammen.

Den lille nye datter skal hedde 'Hannah', kan man næsten gætte sig frem til, da det er navnet, Mads Langer har skrevet i teksten til et billede, han har delt af den lille nye på Instagram lørdag.

På billedet kan man se den lille pige og den 37-årige far med hovederne mod hinanden.

Julie Lillelund, der er 26 år og arbejder som model, har været gift med Mads Langer siden 2019. De nåede altså lige at få ring på fingeren, før coronakrisen kom til Danmark.

Nu har de fået datteren under den.

De afslørede den gode nyhed i december 2020 med et billede fra en ultralydsscanning.

»Jeg kan ikke vente med at møde hende næste sommer,« skrev Mads Langer.

Allerede der afslørede parret, at det var en pige, de skulle have.