Harry Brant, der er søn af den amerikanske model og skuespillerinde Stephanie Seymour og forretningsmanden Peter Brant, er død.

Den unge aristokrat blev blot 24 år gammel.

I en officiel udtalelse til New York Times fortæller familien, at Harry Brant døde af en overdosis.

'Vi vil for altid være kede af, at hans liv skulle slutte så tidligt på grund af denne forfærdelige sygdom,' siger familien i udtalelsen og fortsætter:

Det er modellen Stephanie Seymour, som er mor til den nu afdøde Harry Brant.
Det er modellen Stephanie Seymour, som er mor til den nu afdøde Harry Brant. Foto: Miguel MEDINA
Vis mere

'Han opnåede meget i sine 24 år, men vi får aldrig muligheden for at se, hvor meget mere Harry kunne have formået.'

Ifølge People har kendissønnen kæmpet mod et misbrug i adskillige år.

Han arbejdede – ligesom sin mor – som model, og han har blandt andet medvirket i kampagner for italienske Vogue og Balmain.

Han har også skrevet for bladet 'Interview Magazine', som var ejet af hans far, Peter Brant.

Her ses Harry Brants far, den kendte forretningsmand Peter Brant, sammen med prins Harry i forbindelse med et royalt arrangement i 2013.
Her ses Harry Brants far, den kendte forretningsmand Peter Brant, sammen med prins Harry i forbindelse med et royalt arrangement i 2013. Foto: MIKE SEGAR
Vis mere

I familiens udtalelse bliver Harry Brant beskrevet som en 'vidunderlig bror, et kærligt barnebarn, yndlingsonkel og en betænksom ven'.

'Han var en kreativ og kærlig sjæl, der bragte lys i mange menneskers hjerter. Han var en smuk person indvendig og udvendig,' lyder det i udtalelsen.