Bo Ludvigsen, der var direktør for Tønder Forsyning og formand for Tønder Festival Forening, er afgået ved døden.

Han døde tirsdag morgen.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge mediets oplysninger blev han ramt af en hjerneblødning i weekenden.

Tirsdag morgen sov han så stille ind på sygehuset.

Sponsorerne hos Tønder Festival fik beskeden fra festivalen i løbet af tirsdagen.

Bo Ludvigsen har været administrerende direktør i Tønder Forsyning i over 12 år.

Han har været bestyrelsesformand for Tønder Festival de sidste fire år.