Forholdet er åbenbart ved at nå sidste salgsdato for model og realitystjerne Kendall Jenner og basketstjernen Ben Simmons.

I februar gæstede den 23-årige model The Ellen DeGeneres Show og afslørede, at hun var begyndt at date Philadelphia 76ers-spilleren.

Men nu har de to altså taget en pause fra hinanden, fortæller en kilde tæt parret til mediet PEOPLE.

Ifølge kilden er det Jenner, der har valgt at trykke på pauseknappen.

Ben Simmons spiller basket for holdet Philadelphia 76ers.
Ben Simmons spiller basket for holdet Philadelphia 76ers. Foto: ELSA
Vis mere

»Forholdet har nået sin ende. Hun bruger tid med sine venner og er tilbage som den sjove udgave af sig selv,« siger kilden.

'Pausen' er endnu ikke blevet bekræftet af hverken 22-årige Simmons eller Kendall Jenner.

Nyhederne kommer som lidt af et chok, da Jenner for under en uge siden åbnede op omkring romancen med basketballspilleren i et interview med Vogue.

Her fortalte hun om fremtidsplaner, om udsigten til bryllup, og hvorfor hun er så privat.

»Måske. Helt sikkert ikke nu, men måske en dag. Et forhold er kun mellem to personer, og det øjeblik, du bringer det ud i offentligheden, begynder det at ødelægge de to mennesker mentalt,« sagde den smukke kendis.

Det var den 17. maj, hun gav interviewet, og der virkede hun meget glad for Ben Simmons.

Hun lavede endda et FaceTime-opkald til Simmons, inden hun gik i gang med interviewet, og streamede hans basketkamp, mens hun fik ordnet hår og makeup.

Da Ellen DeGeneres spurgte Kendall, som er datter af Kris og Catelyn Jenner, hvor lang tid parret havde været sammen, så svarede hun med et stort smil: 'Et stykke tid.'