Kendall Jenner bekræfter, at hun i øjeblikket dater basketspilleren Ben Simmons.
I fredagens episode af det amerikanske tv-program 'The Ellen DeGeneres Show', bekræfter den 23-årige model, at de dater og at de endda har datet 'i et stykke tid'.
'Hvem er fyren på billedet?' Spørger Ellen DeGeneres imens hun viser et billede af Kendall Jenner på forreste række til en basketkamp, hvor 22-årige Ben Simmons står foran hende i gang med at spille en basketball-kamp.
'Jeg ved det ikke helt,' svarer Kendall Jenner kækt tilbage.
'Det gør jeg heller ikke. Jeg ved ikke så meget om basketball. Du dater naturligvis ham fyren fra Philadelphia-holdet. Kalder man det dét? Jeg kender ikke til basketball. Hvor lang tid har du datet ham?' Spørger Ellen DeGeneres hende nysgerrigt.
Kendall Jenner griner herefter nervøst og bekræfter forholdet: 'I et stykke tid,' og kommer ikke med flere detaljer.
Det er heller ikke nogen hemmelighed, at Kendall Jenner og Ben Simmons har datet i et stykke tid nu, da hun ofte sidder på første række til hans basketball-kampe.
Kendall Jenner har dog altid været meget hemmelighedsfuld omkring sine fyre. Det skriver ET Online.
Parret blev sidst spottet torsdag aften ude foran restauranten 'Cipriani' i New York, hvor de havde været på date.
Fredag aften blev Kendall Jenner også spottet på forreste række til endnu en kamp, hvor Ben Simmons spillede.
For få uger siden blev hun også spottet til en af Ben Simmons kampe, hvor hun sad ved siden af Ben Simmons mor.
Noget tyder altså på, at det er ved at blive seriøst imellem dem.