Den seneste tid har Karsten Ree talt en del om døden.
Både mere eller mindre galgenhumoristisk i pressen den seneste tid, men særligt professionelt har den 76-årige rigmand været nødt til at tage stilling til sin høje alder i forhold til sit forretningsimperium.
»Sandheden er, at hvis du har brugt en helvedes masse tid og dine hjælperes tid på at lave generationsskifte og lort, så er det jo noget, der tit er oppe at drøftes, at hvad gør vi med det og det, når du ikke er her. Det er jo en lang og stor proces, når man har 30 selskaber,« forklarer Karsten Ree til B.T.
Den 76-årige iværksætter og investor kan da også mærke alderen trykke på sin krop.
Karsten Ree som ung soldat. Siden blev han ejer af Den Blå Avis, som har gjort ham til en af Danmarks rigeste personer, da han solgte virksomheden til amerikanske eBay for 2,1 milliard kroner. Derudover ejer han Ree Park – Ebeltoft Safari, en safaripark på Djursland samt rejsebureauet Africa Tours. Privat er han gift med Jannie Ree, og så elsker han hurtige biler. Bax Lindhardt
Fra blærekræften i 2014, der stadig skal holdes kontrol med på hospitalet, til nethindeløsningen i sidste måned, som stadig plager hans syn.
»Man kan sgu ikke lade være med at tænke på det, når man har min alder. Jeg har haft et sygdomsforløb, der har strakt sig over en årrække, og så ved man jo aldrig, hvordan det kan vende tilbage,« forklarer Karsten Ree.
Han gruer ikke for døden, selvom han ved, den uundgåeligt kommer tættere på.
»Hvis der er noget, der hedder forår, sommer, efterår og vinter i livet, så må jeg være i gang med vinteren. 76 år er jo meget. Du kan jo tælle dit liv i dage, måneder og år, men der er sgu nok flest af dagene,« siger Karsten Ree.
Han har heldigvis ikke svært ved at nyde det liv, han endnu har i sig, selvom han mærker, at døden er derude i en mere og mere snarlig fremtid.
»Det er ikke noget, jeg finder spor usædvanligt, jeg lever fint med det. Jeg dyrker de drenge-lege-ting, jeg kan, så længe jeg formår det. Jeg kører lidt ræs i mine historiske biler, og så er man jo en dreng igen,« slutter Karsten Ree med et smil.
Karsten Ree var ejer af Den Blå Avis, som har gjort ham til en af Danmarks rigeste personer, da han solgte virksomheden til amerikanske eBay for 2,1 milliard kroner i 2008. Derudover ejer han Ree Park – Ebeltoft Safari, en safaripark på Djursland samt rejsebureauet Africa Tours. Privat er han gift med Jannie Ree, og så elsker han hurtige biler. Bax Lindhardt
Del:
Andre læser også
Kendte
Karsten Ree: 'Når det bliver koldt, så tror jeg, at jeg dør'
Kendte
Tv-klip med Jens Gaardbo møder kritik - nu svarer DK4: 'Krænkelsesparatheden er jo helt i top'
Film, TV og Streaming
Karsten Ree hasteopereret: 'Ellers var han blevet blind'