Flere kendisser er ligesom resten af verden blevet ramt af coronavirus.

J.K. Rowling har muligvis været én af dem, da hun i flere uger har døjet med alle de symptomer, man forbinder med den smitsomme sygdom.

Hun afslører dog mandag, at hun nu er ovre sine symptomer, og i den forbindelse deler hun også en video, som læger står bag.

Det gør hun, fordi hun siger, at den åndedrætsøvelse, som man får instrukser på i videoen, har hjulpet hende igennem hendes sygdom.

Arkivfoto af J.K. Rowling fra december 2019.
Arkivfoto af J.K. Rowling fra december 2019. ANGELA WEISS

'Tak for jeres betænksomme og søde beskeder. Jeg er virkelig helt rask igen, og jeg ville gerne dele en øvelse, som læger anbefaler, som intet koster, ikke har nogen sideeffekter, men som kan hjælpe dig eller dine nære en masse, ligesom den gjorde mig. Pas på jer selv, allesammen.'

Sådan skriver 'Harry Potter'-forfatteren i sit opslag på sociale medier.

Hun understreger, at hun ikke selv er blevet testet for corona.

Det er der dog en masse andre kendisser, der er. Eksempelvis er verdensstjerner som Idris Elba og Tom Hanks begge blevet inficeret med virussen.

Derudover har Game of Thrones-skuespilleren Hivju Kristofersen også fortalt, at han er smittet med coronavirus.

I Danmark skal borgere, der er syge, følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvis de mener, de er ramt af coronavirus.

Der står blandt andet, at man skal kontakte ens læge via telefon, hvis man har symptomer i en grad, så man normalt ville have taget kontakt. Man kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her.