Tv-værterne Claus Elgaard og Puk Elgård har som søskende oplevet samme opvækst, men alligevel er det kun den i dag 55-årige Claus Elgaard, der er endt i afhængighed.

For at forstå hvorfor, nogle udvikler afhængighed, når andre ikke gør, har de to søskende ‘genbesøgt’ deres barndom i et forsøg på at finde svar.

De to kendte danskere peger i Billed Bladet begge på en traumatisk begivenhed i deres forældres liv, som kan have forårsaget, at Claus Elgaard senere udviklede ludomani, spilafhængighed.

I 1967 mistede forældrene deres kun syv år gamle datter, Pia.

TV-værten Claus Elgaard har lidt af ludomani. Arkivfoto
TV-værten Claus Elgaard har lidt af ludomani. Arkivfoto Foto: Claus Bech
Vis mere

Hun mistede livet til en nyresygdom.

Den oplevelse endte som tabu i de to søskendes barndomshjem, fortæller Claus Elgaard og Puk Elgård.

»Min mor blev gravid med mig, ugen efter at Pia døde, for lægerne sagde, at det var den eneste måde at komme over sorgen.«

»Så vores forældre har jo aldrig nogensinde talt om tabet af Pia - heller ikke med os.«

»Og sådan en sorg skal dulmes på den eller anden måde,« siger den i dag 50-årige Puk Elgård.

Selvom det ikke har været en del af deres fælles opvækst at tale om problemerne i familien, så er de to søskende meget tætte og taler sammen ugentligt, fortæller de.

De to tv-værter medvirker i to dokumentarprogrammer på TV 2 med titlen ‘Afhængig af fortiden.’

Programmerne har premiere mandag den 7. januar.

Puk Elgård har været tv-vært på både DR og TV 2. Foto: Agnete Schlichtkrull
Puk Elgård har været tv-vært på både DR og TV 2. Foto: Agnete Schlichtkrull Foto: Agnete Schlichtkrull / DR
Vis mere