Hugo Helmig har valgt at stoppe sin karriere som musiker, fordi han lider af angst.
Men den 23-årige popstjerne er langtfra den eneste. Faktisk er der tale om en regulær folkesygdom, som cirka 400.000 danskere er ramt af. Og det er alle, der kan blive ramt af sygdommen, fortæller psykolog Pia Callesen, som er klinikchef hos CEKTOS, der arbejder med metakognitiv terapi.
»Det er lidt forskelligt, hvad der starter bekymringerne, men når man er i front på den måde, som musikere er, er det meget almindeligt, at man måske i første omgang bekymrer sig om, hvorvidt man kan præstere, og derfor netop får angst.«
»Det bliver en ond spiral, hvor man bekymrer sig om angst og derfor netop får angst.«
Pia Callesen understreger, at hun ikke kan udtale sig om Hugo Helmigs specifikke situationer.
Hun fortæller også, at der hos alle, der på den ene eller anden måde skal præstere, udløses såkaldte triggertanker.
Det er bare ikke alle, der ender med at få angst af dem.
Selvom angst er en psykisk sygdom, kan den sagtens have en fysisk påvirkning af den ramte person.
»Det er meget ubehageligt og virkelig smertefuldt. Det er både ondt i maven, svedeture, ondt i hovedet og gummiben. Det er, som om der er en løve efter én.«
I den pressemeddelelse, Hugo Helmig sendte ud via sit pladeselskab, fortalte han, at han var nødt til at stoppe karrieren helt, hvis han skal have fikset det, der er i stykker inden i ham.
Ifølge Pia Callesen er der gode muligheder for at overvinde angsten, da der er en god kureringsrate.
»Det, vi gør, er at lære folk, at de godt kan bryde den onde spiral. De kan godt lade lære at lade triggertankerne være. Både dem, der handler om at præstere, men også dem, der handler om angsten. Det metakognitive er meget konkret og specifikt. Man skal lære nogle færdigheder til, hvordan man lader tankerne være, og det kan man gøre fem til otte gange, så det er ret effektivt.«
Hugo Helmig har tidligere kæmpet med et kokainmisbrug, som det er lykkedes ham at komme ud af.
Pia Callesen peger da også på, at det er en måde, hvorpå nogle forsøger at dulme deres angst.
»Man forsøger måske at dulme, men det er som at tisse i bukserne. Det varmer kun midlertidigt, for man lærer ikke at styre processen. Tankerne må gerne være der, men man skal lære, at man ikke behøver gøre noget med dem.«
