Ti måneder.

Det er så gammel, Gigi Hadids og Zayn Maliks datter, Khai Malik, er, og det er så mange måneder, stjerneparret indtil videre har formået at afskærme datterens ansigt fra offentlighedens lys.

26-årige Hadid og den to ældre 'One Direction'-stjerne har nemlig indtil videre kun delt billeder, hvor datterens ansigt vender væk fra kameraet.

Og nu går den verdensberømte model skridtet videre og bønfalder paparizzaerne om at gøre det samme.

Det gør hun i et åbent brev i en story på sin Instagram.

Gigi Hadid og Zayn Malik.
Gigi Hadid og Zayn Malik. JUSTIN LANE

»Til paparazier, pressen og alle fan-kontoer,« indleder hun brevet.

»Vi har indset, at vi ikke kan beskytte vores baby på samme måde som nu, når hun bliver ældre,« forsætter hun og fortæller, at datteren for eksempel gerne vil have solskærmen op, når hun bliver kørt rundt i sin klapvogn på New Yorks gader og stræder.

»Hun forstår ikke, hvorfor vi dækker hende til, når vi går rundt i byen, eller hvad vi forsøger at beskytte hende fra.«

Gigi Hadid skriver endvidere, at hun har forsøgt at undersøge, hvordan reglerne og lovgivningen er, når det kommer til at fotografere og filme børn.

»Men efter at have spurgt mig omkring, er jeg kommet frem til, at det vist nok kommer an på fotografens eller mediets integritet,« skriver hun og fortsætter:

»Det vil betyde alt for mig, hvis I PLEASE, PLEASE, PLEASE, vil sløre vores datters ansigt, hvis I fanger hende på kamera. Jeg ved godt, at det er et ekstra arbejde for jer, men som nybagt mor vil jeg virkelig bare gøre det bedste for mit barn.«

Gigi Hadid afslutter sit åbne med brev med at takke paparrazierne for at have respekteret hendes ønske hidtil, men understreger altså, at hun håber, det fortsætter.

Læs hele brevet herunder: