Hvor man i dokumentaren 'Hele Danmarks Ghita' får indtrykket af, at skuespillerinden har meget på hjerte, så er det et anderledes kortfattet svar, som kommer om sagens gang, da hun onsdag gæstede biografen Grand Teatret.

»Tak, farvel,« lyder det kortfattet fra den 84-årige Nørby, som også når at sige 'væk' et par gange til B.T.'s journalist og andre pressefolk, inden hun med hjælp fra Martin Spang Olsens kone går ind i Grand.

Hele miseren begyndte onsdag morgen, da Radio24syv udgav deres seneste radiodokumentar 'Hele Danmarks Ghita'.

Her forsøger journalisten Iben Maria Zeuthen at interviewe den garvede skuespiller, men allerede fra starten går samtalen mellem de to kvinder helt galt.

Ghita Nørby ankommer til biografen Grand Teatret onsdag aften.
Ghita Nørby ankommer til biografen Grand Teatret onsdag aften. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Jeg har næsten aldrig set noget så åndssvagt som dig og dine ørebasser og den der mikrofon, som du nu sidder og allerede har ondt i armen af. Det er det mest dumme, jeg nogensinde har set, og det gør i hvert fald, at du aldrig får noget fornuftigt ud af mig,« siger skuespillerinden blandt andet i interviewet.

B.T. har igennem dagen forsøgt at få fat i den 84-årige skuespillerinde, men det er ikke lykkedes. Hun har dog svaret filmmagasinet Ekko i en e-mail.

'Der er ikke noget at sige. Den dummeste historie i hele verden,' skriver hun.

Interviewet var sat til at vare syv timer, hvor journalist Iben Maria Zeuthen siger, at hun havde aftalt med Nørby, at båndoptageren skulle køre konstant.

Journalist Iben Maria Zeuthen.
Journalist Iben Maria Zeuthen.
Vis mere

Det virker dog til at komme bag på Ghita Nørby, som allerede tidligt i interviewet virker vred.

Hun kommer med indvendinger over for journalistens udstyr, som hun ikke er imponeret over. I det hele taget kommer der forskellige anklager rettet mod journalisten, som hun blandt andet kalder 'sentimental', 'dum' og 'tåget'.

»Hvad har du tænkt dig?« spørger Ghita Nørby blandt andet journalisten og følger op med:

»Har du overhovedet ingen humor?«

Ghita Nørby.
Ghita Nørby. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Iben Maria Zeuthen svarer, at det mener hun, hun har.

»Det kan jeg ikke se. Du er så selvhøjtidelig.«

B.T. har haft fat i programchef ved Radio24Syv Mads Brügger om deres valg af at bringe interviewet, og til det siger han blandt andet:

»Det her er dokumentarisme i sin reneste og fineste form. Ghita Nørby er, og det er uden for enhver tvivl, fuldstændigt klar over, at hun bliver interviewet. Hun er meget bevidst om situationen. Så giver hun los. Jeg ser ingen grund til at holde det tilbage eller ikke sende det. Det er jo en del af den person, som Ghita Nørby er.«