Ghita Nørby har fyldt ekstremt meget i overskrifterne siden et radioprogram, hvor skuespillerinden kalder en journalist dum, åndssvag og humorforladt.

Og nu har Sofie Linde også refereret til det stærkt debaterede program.

Det skete i aftenens X Factor-liveshow, hvor værten spurgte dommer Thomas Blachman, om de skulle drikke en kop te.

Dermed sender hun en slet skjult hentydning til programmet 'Hele Danmarks Ghita', hvor den folkekære skuespillerinde bliver provokeret, fordi journalisten, der står for interviewet, på et tidspunkt spørger, om de skal lave en kop te.

Blachman ved tilsyneladende lige præcis, hvad der snakkes om, for hans svar falder prompte:

»Jeg er ikke Ghita Nørby, men jeg bliver mere utilregnelig med alderen.«

Det er stationen Radio24Syv, som står bag 'Hele Danmarks Ghita.'

Journalisten Iben Maria Zeuthen, der stod bag interviewet, der endte med kun at tage to timer, selvom det efter planen skulle vare syv.

Det hele begyndte nemlig at gå galt fra det øjeblik, Zeuthen går ind ad døren.

Ghita Nørby bliver stærkt provokeret af alt det udstyr, som den unge kvindelige journalist har med, og så er der anspændt stemning derfra.

Skuespillerinden sender personkritiske kommentarer efter journalisten, og hun ser rødt, da hun bliver mødt med spørgsmålet 'skal vi lave en kop te'.

»Skal vi lave en kop te,« efteraber Nørby tilbage med påtaget sød stemme.