'Step Brothers', 'Anchorman', 'The Big Short' og 'Vice'.

Ja, det skorter ikke med storfilm på cv'et, når man taler om instruktøren Adam McKay.

Derfor er det da heller ikke overraskende, at han har formået at hive nogle af de helt største stjerner med på rollelisten til sin kommende Netflix-film, 'Don't Look Up'.

Noget, der overrasker, er dog, hvor mange det er lykkedes ham at få med på projektet. Det skriver Deadline.

Jennifer Lawrence.
Jennifer Lawrence. Foto: Jean-Baptiste LACROIX
Vis mere

Således har navne såsom Leonardo DiCaprio, Timothée Chalamet, Jonah Hill, Jennifer Lawrence, Meryl Streep, Cate Blanchett og ingen anden end sangerinden Ariana Grande takket ja til en rolle i komediefilmen.

Det samme har en række andre kendte navne såsom Matthew Perry, Himesh Patel, Kid Cudi og Rob Morgan.

'Don't Look Up' er lavet for Netflix og handler om to halvdårlige astronauter, der forsøger at advare menneskeheden om en altødelæggende asteroide, der er på vej mod Jorden.

Ifølge Deadline blev størstedelen af den stjerneprægede rolleliste castet i foråret, men Leonardo DiCaprio var usikker på, om han ville kunne medvirke, da han frygtede, at optagelserne ville ramle sammen med hans kommende Martin Scorsese-film, 'Killers of the Flower'.

Leonardo DiCaprio og Jonah Hill kommer til at spille over for hinanden i filmen.
Leonardo DiCaprio og Jonah Hill kommer til at spille over for hinanden i filmen. Foto: LUCAS JACKSON
Vis mere

Heldigvis har begge dele vist sig at kunnet lade sig gøre, og derfor bliver det første gang, at man kan se den Oscar-vindende skuespiller i en Netflix-film.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, om 'Don't Look Us' også vil blive udgivet i en biografversion.

Udgivelsesdatoen er ligeledes ukendt på nuværende tidspunkt.

Filmen var planlagt til efteråret 2021, men kan meget vel blive udskudt til 2022 som følge af coronapandemien.