Det er ikke uvant for Annette Heick at bruge sin stemme. Det er faktisk det, hun lever af. De seneste dage har hun dog brugt sin stemme til at råbe op og kræve svar. For hvad skal der ske med det kulturdanmark, som hun selv er en del af, og som lider?
Spørgsmålene har hobet sig op, siden Mette Frederiksen lukkede Danmark. Men de konkrete svar udebliver.
Og det frustrerer Annette Heick, der har besluttet at tage bladet fra munden på vegne af branchen. Både i sin B.T.-klumme og i DR-programmet 'Danmark derhjemme'.
»Det her svarer til, at vi bliver umyndiggjorte børn. Vi blev for syv uger siden låst inde og efterladt derhjemme af en mor, der sagde, at der var mad i køleskabet, og nu gik hun altså. Nu er køleskabet tomt, men hvornår kommer mor tilbage? Kommer hun overhovedet tilbage?«
Annette Heick fik i 'Danmark derhjemme' mulighed for at stille spørgsmål til kulturminister Joy Mogensen. Men det blev hun ikke meget klogere af.
»Det var, så jeg tænkte: 'Hvorfor er du der?' Jeg havde regnet med bedre svar, men det var bare snak, snak, snak om ikke en disse. Oppositionen må snart komme ud af starthullerne, for det, der foregår i øjeblikket, er helt absurd.«
Den 48-årige altmuligkvinde anerkender hjælpepakkerne og nødpuljerne. Det er ikke dér, problemet ligger. Problemet er, at befolkningen ikke har noget begreb om, hvornår der atter bliver lukket op.
Nedlukningen – heriblandt forsamlingforbuddet – har haft den konsekvens, at utallige kulturarrangementer er blevet aflyst og rykket. Og det er ikke sikkert at dem, der er blevet rykket, ikke skal rykkes igen – eller aflyses.
For Annette Heick har det betydet, at 'Mamma Mia'-musicalen i Tivoli, hvori hun spiller hovedrollen, pludselig ikke længere kunne opføres og derfor måtte aflyses. Hun er, som hun selv betegner det, heldig, at hendes arbejdsgiver har besluttet at udbetale løn indtil 1. maj.
Men derefter er hendes indkomst væk.
»Der er nul kroner. Der er ikke nogen jobs, der er bekræftet. Alt, hvad der hedder kontrakter, ligger på vippen.«
»Så kan jeg have nok så mange rettigheder, men de ligger på vippen til force majeure, og så længe der ikke er meldt noget mere konkret ud, har vi ikke noget at forholde os til i forhold til, hvor erstatningsansvaret skal ligge.«
Når regeringen endnu ikke kan komme med en klart bud på, hvornår danskerne atter kan få lov til at gå til koncerter og lignende, kan kunstnere som Annette Heick bare vente. Hendes kalender hen over sommeren er fuld. Hun har både 'Tirsdagstoner i Tivoli', firmaarrangementer og andet planlagt.
Men lige nu ved hun ikke, om det bliver til noget.
»Så kan man bare stille sig i rækken og modtage 23.000 kroner i lønkompensation.«
Netop dét huer ikke Annette Heick, der fortæller, at hun aldrig har modtaget støtte fra staten før. Derfor generer det hende også ekstra meget nu, hvor hun egentlig havde fået stablet en sund forretning på benene.
Men det er, hvad det er. Det, der bekymrer multikunstneren mest, er uvisheden:
»Jesper og jeg har efterhånden klaret de mest sindssyge ting. Det her skal vi også nok klare. For sådan er vi,« siger hun om sin mand, Jesper Vollmer, og sukker:
»Det er det, der sker på den lange bane, jeg er bange for. Jeg er bange for, at dem, som er med til at sørge for, at vi overhovedet har et kulturdanmark, forsvinder. Teatrene, spillesteder – alle de steder, hvor vi plejer at være.«
Annette Heick gør meget ud af at understrege, at hun ikke er den, der er hårdest ramt. Alligevel kan hun mærke, at situationen påvirker hende.
»Jeg synes ikke, det er synd for mig. Jeg skal nok klare mig. Men ligesom alle andre er jeg ramt. Og jeg er også ramt på en måde, hvor jeg ikke længere kan kende mig selv. Det kommer bag på mig, at jeg er sårbar på den måde.«
Sangerinden er som følge af frustrationen over situationen begyndt at få mareridt og migræne, hvilket hun aldrig har haft tidligere.
»Det, der også er svært, er, at alt forsvinder. Alt, hvad man har arbejdet på, forberedt, gjort og øvet er væk. Det kan man bare slå en streg over. Det er væk. Det er som en atombombe, der rammer,« fortæller hun og tilføjer:
»Jeg er vant til at tænke i muligheder, når udfordringer opstår. Men hver gang, jeg når at tænke noget, bliver det pillet fra hinanden. Jeg er handlingslammet. Komplet handlingslammet.«
