Den verdensomspændende bevægelse #FreeBritney har hidtil mestendels bestået af engagerede fans af Britney Spears, men nu har en ny dokumentar fået kendisser til at stå frem og støtte den 39-årige popsangerinde.

Dokumentaren, der er produceret af New York Times og hedder 'Framing Britney Spears', udkom i weekenden.

I dokumentaren ser man tilbageklip af Britney Spears' vej til toppen af musikbranchen, og den dykker ligeledes ned i den yderst omtalte sag om det formynderskab, som popsangerinden i øjeblikket kæmper imod i en omtalt retssag mod hendes far, der har været hendes værge i over 12 år.

Siden dokumentaren blev udgivet, har en lang række film- og tv-stjerner valgt at vise deres støtte til Britney Spears og bevægelsen #FreeBritney. Det skriver CNN.

Miley Cyrus under hendes optræden forud for Super Bowl-finalen.
Miley Cyrus under hendes optræden forud for Super Bowl-finalen. Foto: Doug Benc
Vis mere

Blandt andet valgte sangerinden Miley Cyrus at råbe: 'Vi elsker Britney' på scenen, da hun optrådte før søndagens Super Bowl-finale.

Derudover har 'Sex and the City'-stjernen Sarah Jessica Parker delt et opslag på Twitter, hvor der kort og kontant blot står: '#FreeBritney'.

Også skuespillerinden Bette Midler og tv-værten Andy Cohen har udvist støtte til popsangerinden ved at dele et opslag med hashtagget.

Skuespillerinden og rockmusikeren Courtney Love Cobain har delt et lidt længere opslag, hvor hun takker New York Times for dokumentaren og samtidig påpeger over for Britney Spears, at hun er ked af, hvad hun er gået igennem.

Courtney Love.
Courtney Love. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Britney Spears delte mandag en video på Instagram, hvor hun taler om Super Bowl-finalen.

I videoen siger hun blandt andet, at hun var forvirret før kampen, fordi hun 'heppede på begge hold', og det har fået tusindvis af fans til at spekulere i, hvorvidt popsangerinden i virkeligheden snakker om dokumentaren i sin video og ikke om den amerikanske fodboldkamp.

'Vi ved alle, hvad du VIRKELIG hentyder til. Vi hører dig, Britney,' skriver en af hendes fans for eksempel.

'Du er så smart', skriver en anden til videoen, som kan ses herunder:

Britney Spears har haft sin far som værge siden den verdensomtalte episode for over 13 år siden, hvor hun i et komplet sammenbrud kronragede sig selv foran adskillige paparazzi.

I de seneste par år har hun kæmpet for at få sine rettigheder tilbage.

Den næste høring i sagen om hendes formynderskab finder sted 11. februar.

Herunder kan du se flere opslag fra flere kendte, der i kølvandet på dokumentaren har udvist støtte til Britney Spears.