'Og du kalder dig selv en mand?!'

Sådan lyder en af de mange kritiske opslag rettet mod Justin Timberlake på sociale medier i disse dage.

Den verdensberømte sanger er nemlig i den grad blevet lagt for had, siden New York Times-dokumentaren 'Framing Britney' så dagens lys i weekenden. Det skriver blandt andre Page Six og USA Today.

I dokumentaren får man blandt andet et indblik i Britney Spears' psykiske udfordringer og hendes fars formynderskab over hende, mens man ligeledes får et indblik i hendes tidligere forhold og efterfølgende dramatiske brud med Justin Timberlake.

Arkivfoto af Britney Spears og Justin Timberlake.
Arkivfoto af Britney Spears og Justin Timberlake. Foto: TOM MIHALEK
Vis mere

Britney Spears og Justin Timberlake dannede par i et tre år, før de gik fra hinanden i 2002.

Dengang blev der spekuleret i, at bruddet skyldtes, at Britney Spears havde været ham utro, men spekulationerne er alle årene forblevet ved rygter og er altså aldrig blevet bekræftet.

Justin Timberlake smed dog selv brænde på utroskabsbålet, da han i kølvandet på bruddet dengang udgav sin musikvideo til sangen 'Cry Me A River'. I videoen kan man nemlig se en lyshåret kvinde, der ligner Britney Spears, være sangeren utro.

Og det er både den musikvideo samt et gammelt interview, der bliver vist i den nye Britney Spears-dokumentar, som Justin Timberlake bliver kritiseret for.

Arkivfoto af Britney Spears og Justin Timberlake.
Arkivfoto af Britney Spears og Justin Timberlake. Foto: TIM SHAFFER
Vis mere

I interviewet bliver sangeren spurgt, hvorvidt han har haft sex med Britney Spears, hvortil han svarer: »Okay, jeg gjorde det.« Et svar, som var yderst opsigtsvækkende dengang, fordi Britney Spears havde et jomfrueligt image i offentligheden og blandt andet havde udtalt, at hun først ville have sex, når hun blev gift.

Videobidderne omhandlende Justin Timberlake i 'Framing Britney' har fået opsigtsvækkende mange folk helt op i det røde felt, og mange har således skrevet på sociale medier, at sangeren burde undskylde sin opførsel dengang.

'I dag er en god dag for Justin Timberlake til at indrømme sit kvindehad og undskylde til Britney Spears,' skriver en kritiker for eksempel.

'Jeg er ligeglad med, at det er over et årti siden. Justin Timberlake skylder stadig Britney Spears en undskyldning for at få hende til at ligne en, der har været utro, og for at smide brænde på paparazzibålet dengang,' skriver en anden.

Arkivfoto af Britney Spears og Justin Timberlake.
Arkivfoto af Britney Spears og Justin Timberlake. Foto: ETHAN MILLER
Vis mere

'Du bør undskylde offentligt til Britney Spears for det, du har gjort. Og du kalder dig selv en mand?! Wow,' skriver en tredje.

Justin Timberlake er ikke den eneste, der er blevet lagt for had i kølvandet på dokumentaren. Også tv-værterne Jay Leno og Diane Sawyer har fået hug for deres behandling af sangerinden.

Førstnævnte er blevet kritiseret for en række ufølsomme jokes omhandlende Britney Spears, mens Diane Sawyer har fået kritik, fordi der i dokumentaren bliver vist et gammelt interview fra 2003 mellem hende og sangerinden.

I interviewet, der får Britney Spears til at græde, giver Diane Sawyer den dengang 22-årige sangerinde skylden for bruddet med Justin Timberlake.

Arkivfoto af Britney Spears og Justin Timberlake.
Arkivfoto af Britney Spears og Justin Timberlake. Foto: FRED PROUSER
Vis mere

»Du knuste hans hjerte. Du gjorde noget, der gjorde virkelig ondt på ham. Så meget smerte. Hvad gjorde du?« lød det dengang fra Sawyer til Spears, der altså ikke kunne holde tårerne tilbage.

Adskillige kritikere har i kølvandet på dokumentaren efterspurgt, at Diane Sawyer giver Britney Spears en offentlig undskyldning for interviewet, fordi de mener, hun opførte sig uprofessionelt og shamede Britney Spears for ubekræftede rygter.

For eksempel skriver en advokat ved navn Robert DeNault følgende på Twitter:

'Selv hvis man ser bort fra juridiske spørgsmål, så er denne dokumentar opsigtsvækkende. Den dokumenterer, hvor sygt denne unge, talentfulde kvinde blev behandlet. En masse mennesker burde stå frem og sige, hvad de fortryder. Jeg kigger på jer, Justin Timberlake, Jay Leno og Diane Sawyer.'

Hverken Diane Sawyer, Jay Leno eller Justin Timberlake har i skrivende stund kommenteret sagen.