Den ene er ikke sikker på, hun vil have coronavaccinen, fordi hun har hørt, at man kan blive infertil af den. Den anden vil ikke, fordi hun mener, man ikke bliver immun af den.
Påstandene har de to influencere Elvira Pitzner og Julie Bischoff delt med deres sammenlagt over 260.000 følgere på Instagram. Men det er ikke ufarligt at dele den type misinformation.
Det vurderer Vincent Hendricks, professor og leder af Center for Informations- og Boblestudier ved Københavns Universitet.
»Der er en reel fare for, at nogle af følgerne sender det videre i deres netværk, og jo mere en historie bliver hvidvasket, jo mere bliver det til en robust fortælling. Og folk har det jo med at beholde fortællinger, til når de skal handle.«
Han forsker i, hvordan alt fra meninger på nettet til social anerkendelse kan overophedes i bobler, nøjagtigt som man ser det på bolig- og aktiemarkedet. Der opstår altså et misforhold mellem, hvad en information – sand som usand – reelt er værd, og hvad folk får hidset hinanden op til at tro, at den er værd.
Den dynamik spiller også ind under coronapandemien, hvor misinformation hurtigt spreder sig via blandt andre influencere og får uhensigtsmæssig betydning i folks bevidsthed:
»Denne type udmeldinger kan have den konsekvens, at folk er mindre tilbøjelige til at blive vaccineret, og derfor får vi sværere ved at opnå den flokimmunitet, som er målet.«
Først og fremmest skal det slås fast, at ingen kan få stukket en nål med vaccinen i deres arm mod deres ønske. Myndighederne anbefaler dog alle at blive vaccineret.
I sidste uge spurgte en af Elvira Pitzners 211.000 følgere på Instagram, om hun ville lade sig vaccinere.
Til det svarede hun:
'Hvis jeg SKAL. Helst ikke, da jeg har hørt, den kan medføre infertilitet.'
Myten er ikke ny. For nylig blev et opslag, hvori blandt andet denne påstand indgik, delt vidt og bredt på Facebook.
B.T. satte sig derfor for at undersøge dets sandhedsværdi med hjælp fra eksperter. Disse afkræftede myten:
»Der er ingen indikationer for – eller teoretisk belæg for – at vaccinerne skulle kunne medføre hverken infertilitet eller ændre menneskers eget dna og medføre cancerrisiko,« lød det fra Ole Olesen, ph.d. og professor i Global Sundhed ved Københavns Universitet.
Dermed gjorde Elvira Pitzner sig altså skyldig i at dele misinformation. Hun slettede da også hurtigt sin påstand.
»Folk har så stærke holdninger, og det er et følsomt emne. Jeg skal ikke gøre mig klog på det,« fortalte hun til Se og Hør.
Én, der til gengæld står ved sine påstande, er Julie Bischoff, der tidligere har deltaget i 'Paradise Hotel'.
Hun påstod forleden i en story, at hun synes, vaccinen er 'en omgang hat og briller', da man 'ikke bliver immun af den'. Argumenter, hun senere gentog over for Ekstra Bladet.
Men de holder ikke. Det er nemlig påvist, at de to vacciner, vi i øjeblikket benytter i Danmark, sikrer omtrent 95 procent immunitet.
De er altså effektive, har professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet Rune Hartmann understreget over for B.T.
Fakta til trods står det influencerne frit på at dele urigtige oplysninger på deres platforme, forklarer Vincent Hendricks.
»Forskellen på dig (B.T.s journalist, red.) og en influencer er, at du skal svare tilbage til din chefredaktør, der skal svare tilbage til medieansvarsloven, god presseskik og Pressenævnet, hvorimod influencere kan skrive, hvad de vil.«
Den ret udnyttede Saszeline Sørensen, da hun i efteråret blev en højlydt stemme i coronadebatten. Blandt andet med påstande om, at mundbind ikke gavner i kampen mod coronapandemien.
Hun opfordrede sine 90.000 følgere til at droppe værnemidlet og gik dermed direkte imod sundhedsmyndighedernes anbefalinger og regeringens daværende restriktioner.
Saszelines Instagram-profil er siden blevet lukket af Instagram, fordi det sociale medie vurderede, at for mange af influencerens opslag havde en 'sundhedsskadelig risiko'.
Blandt andet delte hun artikler, der påstod, at vaccinerne indeholdt en chip og andre konspirationsteorier.
I 'Shitstorm' på P1 forklarede hun, at hun delte kontroversielle artikler samt ting, der kunne opfattes som konspirationer, for opmærksomhedens skyld. Uddybede, at hun ikke nødvendigvis troede på eller var enig i alle de påstande, hun delte på sin platform.
Men det gør ingen forskel, om influencerne selv tror på det, de sender ud på deres platforme, lyder det fra Vincent Hendricks.
Det står vel influencerne frit for at mene, hvad de vil, om coronapandemien. De kan jo ligesom alle andre undre sig og spekulere over det, der sker. Må de ikke dele det?
»Jo, det må de gerne. De skal bare vide, at når man har en megafon til omverdenen, har man også et ansvar for, at den information, som man videresender, alt andet lige kvalificerer borgernes beslutningsdygtighed. Hvis det ikke er tilfældet, er du bare med til at sprede misinformation.«
Netop misinformation har blandt andre Facebook, EU og WHO indledt en decideret kamp mod.
»Det gør de, fordi det betyder noget. Det er ikke for sjov, at YouTube fjerner konspirationsvideoer. Det er ikke for sjov, at Twitter blokerer Trump. Det er ikke for sjov længere,« forklarer eksperten.
B.T. ville gerne have interviewet Elvira Pitzner, Julie Bischoff og Saszeline Sørensen om deres ansvar som influencere og informationskilder under coronapandemien.
De to førstnævnte er ikke vendt tilbage, mens Saszeline Sørensen i en sms skriver:
»Jeg ønsker ikke at deltage i interviewet. Indholdet bør nemlig diskuteres, om hvad misinformation er, og hvem der definerer den.«
