Diane Kruger viser stolt sin trænede krop frem.

'Blærer jeg mig? Fuck ja,« skriver den 42-årige skuespiller, der er født i Tyskland, på sin Instagram.

Til teksten er der et billede af hende, der sidder i et træningslokale i bar mave.

For kun fire måneder siden fødte skuespilleren sit første barn: en lille pige. Siden da har hun været igennem et intensivt træningsforløb, for at komme tilbage i form.

'Det har været hårdt at arbejdet at få mine mavemuskler tilbage. Jeg troede ikke, at det var muligt, efter at have født en baby. Og slet ikke i min alder. Jeg har ikke en træner, men jeg har været fast besluttet på at få min gamle krop tilbage,' skriver hun.

Diane Kruger danner par med 'The Walking Dead'-stjernen Norman Reedus, som er far til den nyfødte datter.

Der findes ingen billeder af barnet, da parret har valgt at holde det for sig selv. De er kendt for ikke at dele meget ud af deres privatliv.

For 49-årige Norman Reedus' er det ikke første gang, han bliver far. Han har sønnen Mingus på 19 år. Mingus' mor er den danske supermodel Helena Christensen.