»Da dommen bliver afsagt, jeg er frikendt, og sagen slut, bliver jeg glad.«
Tirsdag måtte kendisfrisør Dennis Knudsen et smut forbi Københavns Byret, hvor han skulle indtage anklagebænken, hvor han var tiltalt for at tale telefon, mens han kørte bil.
Da han atter forlod retssagen var det dog med et smil på læben. Dommeren havde valgt at frifinde ham, og det var han – ikke overraskende – ganske tilfreds med.
Det var nemlig ham selv, der havde besluttet, at sagen, som Se og Hør har beskrevet, skulle tages i retten.
Dennis Knudsen har aldrig tidligere været i retten. Alligevel var han ganske rolig, da han tirsdag mødte op for at tale sin sag.
»Jeg var ret afklaret med det. Jeg havde rent mel i posen, så jeg var ikke nervøs.«
Netop, fordi han mente at have sit på det rene, nægtede den 57-årige frisør sidste år at betale en bøde på 2000 kroner og modtage et klip i kørekortet.
Her var han ellers blevet stoppet af politiet, mens han sad bag rattet i sin bil i indre København.
Betjente havde nemlig bemærket, at den 57-årige frisør havde sin telefon i hånden, mens han kørte.
Dennis Knudsen fortalte tirsdag i retten, at telefonen var endt i hans hånd, fordi den først var faldet ned på gulvet ved pedalen, da han bremsede i et lyskryds.
Herefter havde han samlet den op, og i næste øjeblik var han blevet stoppet af politiet, da det jo som bekendt er ulovligt at tale i håndholdt telefon, når man kører bil.
Derfor fik frisøren stukket bøde og klip i kortet. Men han nægtede at tage imod.
»Det ville jeg ikke acceptere. Jeg havde hverken sms’et eller ringet, og derfor valgte jeg at gå hele vejen til retten,« fortæller han og tilføjer, at sagen for ham også var principiel.
»Ret skal være ret. Og derfor var jeg også villig til at kæmpe hårdt for at undgå bøde og klip.«
Og det gjorde han så. I retten. Selvom han var afklaret, var det ikke just et hyggeligt besøg.
»Det var voldsomt at sidde der. Det er en helt anden kultur, end den jeg er vant til. Der var så stille. Der sad jo kun anklager, en dommer og en, der noterede. Og så skulle jeg stå skoleret.«
Dennis Knudsen var mødt op alene. Uden advokat. En sådan var ikke nødvendig, mente han.
»Jeg var ret rolig i retten. Jeg havde jo den sande historie. Og når man har den, er det ikke svært at fortælle den.«
Efter at have hørt alle sagens parter besluttede dommeren at frifinde Dennis Knudsen. Og det er han glad for.
»Det var jo så retfærdigt, som det kunne være.«
