Dansk popsanger: Allerede i femte klasse havde jeg en C-skål

Popsangeren Katrine Daugaard var udviklet allerede i femte klasse, hvor hun blev kaldt ’Den lille med de store’. Hun har haft en lettere turbulent og flippet barndom, men har hele tiden bevaret troen på sig selv

1. Far var skruk

Det hele begyndte med, at min mor og min far vekslede blikke på Nørrebrogade, og en dag mødte de hinanden på baren ’Hånd i hanke’ på Nørrebro, og halvandet år efter, i 1981, blev jeg født. Efter et år på Nørrebro flyttede vi ud på en pløjemark i Pejrup ved Faaborg, fordi mine forældre ønskede et friere liv både økonomisk og personligt. De var inspireret af alle de københavnske hippier, som i disse år flyttede til Sydfyn. Efter et år købte de hus i Vester Skerninge. Min mor Marie, som er syv år ældre end min far, havde i forvejen to børn og ville egentlig slet ikke have flere børn, men min far Knud var skruk og plagede og plagede. De blev enige om, at hvis det ikke holdt, skulle jeg bo hos min far. Da jeg blev tre, blev de skilt i en meget langsommelig skilsmissse, de kunne ikke få det til at slutte, efter de var flyttet fra hinanden. Min mor var dengang socialrådgiver og læste senere også til psykoterapeut, og min far var konservatorieuddannet musikpædagog og spillede på nærmest alle instrumenter.

2. Smidt ud af første klasse

Min mor flyttede til Svendborg, og jeg blev boende hos min far og var hos min mor hver anden weekend og hver onsdag. Jeg var en vild og ustyrlig pige, meget påvirket af mine turbulente familievilkår. Hjemme turde jeg ikke andet end at gøre, hvad der blev sagt, men i skolen var jeg så vild, at jeg blev smidt ud af første klasse. Jeg gjorde alt det, jeg ikke måtte, og kastede med spegepølsemadder på tavlen. Billedet er fra juleaften på skødet af min far, mens de stadig boede sammen.

3. Gravsten i haven

Jeg havde mange katte, og de fik killinger hele tiden. Jeg legede med dem og betroede mig til dem, når jeg var ked af det. Min far og jeg boede ud til en hovedvej, så de døde hele tiden. Vi kørte af sted til et stenhuggeri og fik en masse defekte gravsten, som vi brugte til kattebegravelser. Hver gang en kat døde, holdt vi begravelse med salmer og ’af jord er du kommet...’ også da hunden blev kørt over. Der var måske seks eller syv gravsten i haven. Jeg lærte om døden, og jeg tænker også, at det er derfor, jeg altid har levet i nuet.

4. ’Pæne, velopdragne børn er uinteressante’

Jeg kom til at gå på en friskole og senere på en folkeskole i Faaborg, da vi flyttede dertil. Som 13 årig tog jeg beslutningen om at flytte hjem til min mor i Svendborg og kom til at gå på endnu en ny skole. Som lille hos min far var jeg en drengepige, men med puberteten begyndte jeg at interessere mig for pigeting som Take That, makeup og drenge, og min far syntes, det var selvoptaget og noget overfladisk pjat, så det var skønt at flytte hjem til min mor. Mit selvværd har de begge formået at dyrke og styrke, og deres kærlighed til mig har jeg altid vidst var stor. Hvis jeg var ked af det over noget, fik jeg at vide, at det ikke var mig, der var forkert, det var de andre, der ikke forstod mig. Jeg har altid været en person, der fyldte meget. Og som min mor ynder at sige, »Pæne, velopdragne børn er uinteressante og ligegyldige«. Haha Det giver jeg hende ret i.

5. Vi var gode

Min veninde Luise Banke og jeg havde vores egen duo, som hed Den gyldne Stjerne. Jeg spillede trommer og hun keyboard, og så sang vi begge to. Min far lærte os, hvad vi skulle spille til de sange, Luise skrev. På billedet synger vi sammen med endnu en veninde, Lina, til Luises konfirmation. For kort tid siden så jeg en video af bandet, hvor vi var seks-syv år gamle, og jeg var så overrasket over, hvor gode vi var – jeg kunne holde en rockrytme og lave fills, og Luises sange var vildt gode allerede dengang. I dag hedder hun Luise Føns Haaber og har Babybandet.

6. Mor viste mig verden

På dette billede er jeg i Sverige med min mor. Min mor er den der viste mig verden og rejste udenlands med mig. Vi rejser stadig sammen, og hun er den, jeg holder mest af at være på tur med, da vi er meget ens. Ferie med min far var næsten altid i Danmark og ofte på Bornholm eller kanotur på Gudenåen. Der er næsten ikke det sted i Danmark, hvor vi ikke har ligget i telt. Begge dele er fedt, og jeg forsøger at lave en blanding af de to med mine egne børn.

7. Fødselsdag i stripklub

I 1992 holdt familien min halvsøsters 18 års fødselsdag i den legendariske stripklub Prince Nightclub i Odense - dengang var jeg selv 12 år. Min søster Martha kendte ejeren og fik lov at låne den, og stedet var også åbent for gæster samtidig, de kom og så på strippere. Det var en MEGET spændende og også lidt grænseoverskridende fødselsdag.

8. Bøjede mig ikke for venstrefløjen

Jeg gik på musikefterskolen i Ollerup i 1996-97, og jeg havde meget svært ved det. I begyndelsen var jeg ved at droppe ud, fordi jeg ikke passede ind. Alle sammen var nogle flippertyper med uldsokker og uglet hår, og jeg var en total poptøs. Alle, der kom der, lavede sig selv om for at passe ind, men det jeg gjorde jeg ikke. Jeg syntes, det var sært, at de med deres venstreorienterede holdninger ikke kunne rumme, at jeg var anderledes, men livet har lært mig, at det åbenbart hører med til venstrefløjen, at det, de siger, og det, de gør, ikke er det samme.

9. Flov over mine bryster

Jeg var meget flov over, at jeg havde store bryster. Allerede i femte klasse havde jeg en C-skål, og jeg blev drillet og kaldt: ’Den lille med de store’. Derfor gik jeg tit i for stort tøj og lånte min fars skovmandsskjorter. Det var pinligt, når jeg var i H&M med veninderne, at jeg aldrig kunne passe bh´erne. Jeg syntes dengang, det var ubehageligt den måde mænd gloede, så det var svært at få øjenkontakt med dem. Da jeg gik i sjette, kom der en fra tiende og sagde, at han syntes mine bryster ville se godt ud med hans ... imellem. Først i niende klasse forstod jeg, at det var et fortrin og ikke noget, jeg skulle skamme mig over.

10. Et helt andet bagland

Min første kæreste, Morten, fik jeg på efterskolen og ham blev jeg senere gift med, vi var sammen i 14 år, og han er far til begge mine/vores børn.
Han kom fra et forholdsvis normalt hr. og fru Danmark hjem, hvor forældrene stadig var gift. Det var roligt og stabilt, og det kunne jeg godt li’. Hans bagland var noget helt andet. Jeg har altid hadet julen i min familie, fordi der var dårlig stemning med ubehagelige »under bordet« kommentarer, og der var tvangshygge, hvor man skulle optræde med en sang. Jeg går meget op i, at mine børns jul skal være afslappet, ukompliceret og hyggelig.

11. Frygtede at blive stemplet

Da jeg i 2001 var 19 år, var jeg med i Melodi Grand Prix med sangen ’Sha la li la lej’. Jeg kom med ved et tilfælde, fordi en sanger sprang fra, og Iver Lind Greiner fik et døgn til at finde en anden, da han ellers blev diskvalificeret. Der blev holdt åben audition, og jeg blev valgt. Jeg var ikke nervøs ved at være med og stå på scenen, men følte stor angst for at blive stemplet som ’grandprix-sanger’ og frosset ude af musikmiljøet da det her var meget yt at være med i Melodi Grand Prix i disse år.