»Efter min mening, så er Jamie Spears et komplet røvhul.«

Sådan lyder det fra Britney Spears kæreste, 27-årige Sam Asghari, som den 39-årige popsangerinde har dannet par med siden 2016. Det skriver TMZ.

Udtalelsen kommer i kølvandet på den omtalte New York Times-dokumentar 'Framing Britney', der udkom i weekenden.

I dokumentaren får man blandt et indblik i det formynderskab, som Britney Spears' far, Jamie Spears, har haft over datteren, siden hun tilbage i 2007 fik et komplet sammenbrud og barberede sig selv skaldet foran adskillige paparazzier.

Britney Spears og kæresten, Sam Asghari.
Britney Spears og kæresten, Sam Asghari. MARIO ANZUONI

Britney Spears kæmper i øjeblikket en hård kamp i retten mod sin far, fordi hun gerne vil have sine rettigheder tilbage.

Sam Asgharis udtalelser om svigerfaderen er delt i en story på hans Instagram-profil. Her skriver han også, at han ingen respekt har tilovers for Jamie Spears.

»Det er vigtigt, at folk forstår, at jeg ikke har respekt for en person, som forsøger at kontrollere vores forhold, og som konstant smider forhindringer i vejen for os,« skriver han, før han kalder Jamie Spears for en 'total dick', som på dansk kan oversættes til noget nær et 'komplet røvhul'.

Jeg vil ikke gå ind i detaljerne i sagen, fordi jeg altid har respekteret vores privatliv, men på samme tid kom jeg ikke til dette land for ikke at kunne benytte mig af min frihed til at sige min mening,« afslutter han sit opslag, som kan ses herunder:

I kølvandet på Sam Asgharis udtalelser har TMZ været i kontakt med en repræsentant for Britney Spears' eksmand, Kevin Federline, som hun har to sønner med.

Kevin Federline afviser dog gennem sin advokat, at han vil involvere sig i Britney Spears' fejde med sin far, da han mener, at samarbejdet omkring børnene fungerer fint.

Advokaten påpeger dog, at Federline selvfølgelig ville gå ind i sagen, hvis han mente, at fejden potentielt kunne skade sønnerne, Jayden og Sean.

Jamie Spears har ikke set sine to børnebørn siden 2019, hvor han angiveligt kom i en fysisk konfrontation med den dengang 13-årige Sean.

Arkivfoto af Britney Spears og Kevin Federline i 2004.
Arkivfoto af Britney Spears og Kevin Federline i 2004. STEVE MARCUS

Kevin Federline meldte dengang Jamie Spears til politiet for hændelsen, hvor han angiveligt havde brudt en soveværelsesdør ned for at nå frem til barnebarnet.

Jamie Spears blev ikke sigtet i sagen, men hændelsen gjorde ikke ligefrem noget godt for forholdet mellem ham og den i dag 15-årige Sean.

I hvert fald kaldte Sean så sent som i 2020 sin morfar for 'a pretty big dick' i en livevideo på Instagram.

Læs mere om det her.