Britney Spears ældste søn Sean har angiveligt været i en fysisk konfrontation med sin morfar.

Spears far, Jamie Spears, er anklaget for at have rusket i sit barnebarn, efter han havde brudt en soveværelsesdør ned for at få fat i den 13-årige dreng.

Det har fået Kevin Federline, som er far til drengen, til at melde morfaren til politiet.

Federlines advokat, Mark Vincent Kaplan, siger desuden, at Britney Spears handlede helt rigtigt i den situationen.

Jamie Spears er anklaget for at have rystet sit barnebarn i frustration. AFP PHOTO / VALERIE MACON. VALERIE MACON / AFP
Jamie Spears er anklaget for at have rystet sit barnebarn i frustration. AFP PHOTO / VALERIE MACON. VALERIE MACON / AFP Foto: VALERIE MACON
Vis mere

»Der var en uoverensstemmelse som fandt sted, da Britney og børnene besøgte Jamie i hans hjem, som endte i et fysisk sammenstød, hvilket blev observeret af Jayden (Seans lillebror, red.),« siger advokaten til magasinet People og fortsætter:

»Britney gjorde det rette og fjernede børnene og fik dem ud derfra, men derfor har børnene stadig fået et traume.«

Kontroversen mellem morfar og hans barnebarn skulle have fundet sted 24. august, og dagen efter opsøgte drengenes far flankeret af sin advokat politiet.

Parret har også haft deres deling af forældremyndigheden oppe og vende, og de har besluttet, at far, Kevin Federline, skal have drengene 70 procent af tiden.

Kevin Federline, som er far til Britneys to drenge Sean og Jayden og som her ses med sangstjernen tilbage i 2004, har nu fået drengene 70 procent af tiden, skriver mediet TMZ:  REUTERS/Steve Marcus/Files (UNITED STATES)
Kevin Federline, som er far til Britneys to drenge Sean og Jayden og som her ses med sangstjernen tilbage i 2004, har nu fået drengene 70 procent af tiden, skriver mediet TMZ:  REUTERS/Steve Marcus/Files (UNITED STATES) Foto: STEVE MARCUS
Vis mere

Tidligere har parret ellers haft 13-årige Sean Preston og 12-årige Jayden James ligemeget hver især.

Federlines advokat siger, at både drenge og far har det rigtig godt, trods den tumult der udspillede sig med morfaren.

Bladet People har forsøgt at få en kommentar fra både Britney Spears og hendes far, men det er ikke lykkedes.

2019 har allerede været et dramatisk år for verdensstjernen, hvor hun har skullet forsvare sig imod påstande om, at hun aldrig ville komme til at synge og spille igen på grund af psykiske problemer.