Hun har været nervøs for pressen og har derfor holdt nyheden hemmelig.

Men nu er den altså sluppet ud. Forfatter Amanda Knox har sammen med sin mand, Christopher Robinson, budt sit første barn velkommen til verden.

Det skriver People.

Den 34-årige forfatter og journalist delte nyheden om ankomsten af deres datter, Eureka Muse, i et afsnit af parrets Labyrinths-podcast. Den følger Knox fra det øjeblik, hun bemærkede en blødning i uge 38 af sin graviditet, til hun blev indlagt på hospitalet og skulle føde.

Amanda Knox og Christopher Robinson er blevet forældre.
Amanda Knox og Christopher Robinson er blevet forældre.
Vis mere

Men selvom forfatteren delte den store nyhed i sin podcast, kunne New York Times fortælle fredag, at hun og Robinson faktisk er blevet forældre for flere måneder siden. Parret valgte nemlig at holde fødslen hemmelig, fordi de var nervøse for paparazzi og opmærksomhed fra medierne.

Det skyldes Amanda Knox' fortid.

For 14 år siden, da forfatteren var studerende, blev hun nemlig uretmæssigt dømt og derefter frikendt for mordet på værelseskammeraten Meredith Kercher. Og lige siden fritagelsen har hun kæmpet med at genvinde sin identitet og beskyttelse af de mennesker, som hun elsker.

Det skriver hun i et opslag på Instagram.

I billedteksten skriver hun, at det vil være det eneste foto, som hun nogensinde vil dele af sin datter:

'Jeg ved godt, at jeg ikke 100 procent kan beskytte min datter mod den slags behandling, jeg har været udsat for, men jeg gør det bedste, jeg kan. Derfor vil dette være det eneste billede af hende, jeg nogensinde vil dele på sociale medier.'

I parrets podcast forklarer de desuden, at Eureka selv skal tage beslutningen om at være på sociale medier, når hun bliver gammel nok. Og at 'hun fortjener det privatliv og autonomi, som jeg blev nægtet', som Knox siger.