Den kendte youtuber Albert Dyrlund er død.

Det bekræfter hans mor over for Ekstra Bladet.

Han er død i en ulykke i det bjergrige Val Gardena i det nordlige Italien, hvor han faldt ud over en skrænt, mens han var ved at optage en video til sin YouTube-kanal.

Han blev 22 år gammel.

»Familien er i dyb sorg,« siger hans mor, Vibe Jensen, til Ekstra Bladet.

Derfor beder de om, at deres privatliv bliver respekteret.

Over for Ekstra Bladet bekræfter Udenrigsministeriets Borgerservice, at en dansk statsborger er omkommet i Italien.

Italienske Rai News skriver, at ulykken fandt sted onsdag omkring klokken 17.15.

Her ses et billede af området, hvor ulykken fandt sted. (AP Photo/Matthias Schrader)
Her ses et billede af området, hvor ulykken fandt sted. (AP Photo/Matthias Schrader) Foto: Matthias Schrader
Vis mere

De skriver yderligere, at han faldt 200 meter ned og døde på stedet.

Ved du noget? Kontakt B.T. på mail 1929@bt.dk eller sms til 1929.

Opdateres …