Han var vært på 'Go' aften Live', da TV 2s øverste chef skulle interviewes om fyringen af Jes Dorph-Petersen. Hans ven og altså nu tidligere kollega. Reaktionerne kom prompte. 'Dér fik hun den!' lød det i en af de mange mails i hans indbakke. 'Man kunne virkelig godt mærke, at du holdt med Jes der' stod der i en anden. Han var paf.

»Jeg sidder ikke og har Jes i tankerne et sekund. Sidder ikke og tænker, at 'nu skal han have genoprejsning'. Det handler udelukkende om at få det bedste ud af folk, afprøve deres holdninger. Og så må modtageren vurdere, om det er et godt nok svar,« siger Abdel Aziz Mahmoud.

Aftenen før havde 'Aftenshowet' den fyrede tv-vært i studiet. 'Smatso', 'strigle', 'krampe' blev den kvindelige journalist efterfølgende kaldt. Det gjorde ham endnu mere paf.

»Jeg blev rost uforholdsmæssigt og unaturligt meget. Det var tydeligt, at det ikke var objektiv ros, jeg fik. Tydeligt, at folk lagde – og stadig lægger – alt muligt andet i de her sager.«

Sexismesagen mod Jes Dorph-Petersen viste med al tydelighed, hvor hård og polariseret debatten er.
Sexismesagen mod Jes Dorph-Petersen viste med al tydelighed, hvor hård og polariseret debatten er. Asger Ladefoged

»Det er lidt ærgerligt, at folk ikke bare lytter til parterne, bliver lidt klogere og lader sig selv blive rykket i den ene eller anden retning,« siger Abdel Aziz Mahmoud, som selv er blevet klogere og mere nuanceret af sexismedebatten, der stadig bølger ind over landet. Men som synes at dele os i to lejre.

»Der er så meget victimblaming. Måske skal man i virkeligheden bare sætte sig i ofrenes sted, lytte til deres historie og tygge lidt på den. Man behøver ikke fælde en dom,« mener han.

Men at vi danskere er hurtige til at fælde dom og ikke mindst ytre den, ved Abdel Aziz Mahmoud bedre end de fleste.

For lige siden han i 2007 blev færdiguddannet som journalist, har han på tv, i radioen og på de sociale medier debatteret og udfordret det sort/hvide billede, der tegnede og tegner sig. Ikke mindst når man er 'en af de brune'.

Som tiden er gået, er jeg blevet helt pjattet med dig
70-årig seers kommentar til Abdel Aziz Mahmoud

»Det her er ikke en offerhistorie, for jeg har virkelig lyst til at vise mit værd og være en del af det store fællesskab, men jeg tror, at der stadig er mange, der synes, at jeg ved min blotte tilstedeværelse larmer, og bare venter på, at jeg skal udtale noget forkert eller andet, der kan tale ned i en fortælling om min etnicitet. Det kan jeg tydeligt mærke i min indbakke,« siger Abdel Aziz Mahmoud om reaktionerne, mens han har været vært på 'Go' aften Live'.

Talrige gange har han fået beskeden 'Så rejs dog hjem!'. Helt ud af det blå. Men der er også de andre. Som den fra en 70-årig kvinde, som bekender, at hun også har været en af dem, der sagde netop det.

»Men som tiden er gået, er jeg blevet helt pjattet med dig og synes bestemt ikke, at du skal rejse hjem, for det er her, du hører hjemme. Bliv ved med at være dig. Dumme mennesker findes overalt, og jeg var et af dem. Undskyld.«

Selvom det har kostet at stikke snuden frem i debatten, fortryder Abdel Aziz Mahmoud ikke.
Selvom det har kostet at stikke snuden frem i debatten, fortryder Abdel Aziz Mahmoud ikke. Bax Lindhardt

»Jeg kan varme mig på, at hun overhovedet tager sig tid til at skrive. Det er så fint. Men også at hun har rykket sig og indrømmer det. Specielt i den alder,« siger Abdel Aziz Mahmoud.

Han smiler. Men kniber så øjnene sammen.

»For én af hende, er der måske 100, som ikke har flyttet sig. Som sidder og ser et program i fjernsynet, der har kørt i 100 år, hvor jeg jo bare er journalist ligesom alle andre, men så tænker de alligevel: 'Hvad laver han dog her?'«

»Jeg ville gerne kunne sige, at det ikke fylder i mit hoved – at jeg er blevet bedre til at lægge det fra mig – men det går mig altså på. Derfor deler jeg også færre og færre af de historier på de sociale medier og flere af de positive. For hvis man gerne vil inspirere til et positivt syn, skal man selv bidrage til det.«

Jeg er blevet bedre til at tro, at det nok skal gå
Abdel Aziz Mahmoud om ikke at lade sig påvirke af reaktionerne

Selvom det har kostet at stikke snuden frem i debatten, fortryder Abdel Aziz Mahmoud ikke.

»Så ville jeg i stedet være indebrændt over alle de historier, som bør fortælles, men jeg ikke kunne fortælle. For jeg føler, at jeg har et ansvar for at være noget for andre, der ikke er lige så privilegerede som jeg. At give dem noget at spejle sig i, tage den kamp for dem.«

»I dag hviler jeg meget mere i, hvor heldig jeg er, og hvor godt et liv jeg har. Så banalt er det. Jeg er blevet bedre til at tro, at det nok skal gå.« Og så smiler han.