Ja, du læste rigtigt.

Aaron Carter har nu tilføjet pornoskuespiller sit cv. Det skriver Page Six.

Man skulle ellers tro, at 2020 havde budt på lidt af hvert for den 32-årige sanger, men det skulle tilsyneladende krydres lidt op.

I hvert fald sendte han live fredag aften på pornosiden 'CamSoda', og en repræsentant for pornosiden har været ude og udtale, at Aaron Carter har lavet ting med bananer samt onaneret.

Selv bekræftede Aaron Carter da også nyheden om sin nye karrierevej på sin Instagram-profil. Her skrev han fredag eftermiddag:

'Det er min første gang! Tjek mig live i aften på CamSoda.'

Han gik dog ikke videre i detaljer om, hvad det ville indebære, men han har tilsyneladende samlet inspiration fra sin forlovede Melanie Martin.

Hun fik nemlig sin pornodebut på samme websted tidligere på året.

Porno er dog ikke helt nyt for Aaron Carter. Han har stiftet bekendtskab med det før. Det har han gjort på pornohjemmesiden OnlyFans, hvor han har solgt nøgenbilleder samt videoer af sig selv. Her skulle Melanie Martin også have optrådt på noget af materialet.

Parret blev forlovet i juni, men inden da var det altså et noget turbulent forhold, de to nu pornoskuespillere har haft.

For tidligere på året blev Melanie Martin anholdt og fængslet for partnervold, og herefter gik parret fra hinanden.

Så slog Aaron Carter kløerne i Viktoria Alexeva, men det forhold gik i vasken, og Aaron Carter røg tilbage til Melanie Martin.

Hun blev kort efter gravid, men endte med at få en ufrivillig abort, og lidt efter faldt Aaron Carter på knæ.