Bliver mændenes ishockey-VM afviklet som planlagt i Schweiz fra 8. til 24. maj?

Spørgsmålet forventes at blive besvaret senest søndag 15. marts.

Denne dag har det internationale ishockeyforbund nemlig sat som deadline for beslutningen, der vil blive taget på baggrund af, hvordan coronavirus-situationen udvikler sig. Men allerede nu må det konstateres, at man i internationale ishockeykredse ser med bekymring på, hvorvidt VM-turneringen bliver gennemført.

»Når de (IIHF, red.) vælger at aflyse kvindernes VM, er der stor risiko for, at det samme vil ske med mændenes VM,« citeres det norske ishockeyforbunds topleder, Ottar Eide, for at sige til det norske dagblad VG.

Frans Nielsen i aktion på det danske landshold ved ishockey-VM 2018.
Frans Nielsen i aktion på det danske landshold ved ishockey-VM 2018. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Lørdag meddelte IIHF i en pressemeddelelse, at kvindernes ishockey-VM, der skulle have været afviklet 31. marts til 10. april, er aflyst.

»Beslutningen er trist, men korrekt,« siger Ottar Eide.

Danmark er blandt de deltagende nationer ved A-VM.

Her skal landstræner Heinz Ehlers' tropper efter planen møde Canadam Schweiz, Tjekkiet, Tyskland, Slovakiet, Hviderusland og Storbritanien i det indledende gruppespil. I den anden pulje finder man disse nationer: Norge, Rusland, Finland, USA, Schweiz, Letland, Italien og Kazakhstan.