»Det, jeg særligt har hæftet mig ved, er den fuldstændig manglende respekt for alvoren i situationen fra særligt den unge generation hernede. De går stadig på café sammen, de fester sammen, de hænger ud i parkerne sammen. Fuldstændig som de plejer.«

Det siger Anders Juul-Jensen, dansker og på 35. år bosiddende i det hårdt corona-ramte Milano.

Han er en af de svimlende mange mennesker – 16 millioner – i Norditalien, som er omfattet af det opsigtsvækkende og meget restriktive dekret, som den italienske regeringschef Conte underskrev lørdag nat.

Et dekret, som betyder, at intet – intet – er, som det plejer.

Medmindre altså, at man tilhører den unge generation op til cirka 30 år. Generationen, som aldrig har oplevet en samfundskrise. Før nu.

»De tager det slet ikke alvorligt. Det er, som om det slet ikke er gået op for en hel generation, hvor farlig corona-virussen og følgerne af den er. De unges ageren betyder jo, at hele sundheds- og sygehusvæsenet risikerer at kollapse,« siger Anders Juul-Jensen, som selv er sidst i 50'erne.

Anders Juul-Jensen og mange, mange andre er netop nu fuldstændig låst af regeringens dekret.

For hans og partnerens vedkommende i et hus i Asiago i bjergene i regionen Veneto, hvorfra de har forbud mod at tage hjem til Lombardiet og Milano, hvor de bor og arbejder.

For medmindre man er særligt udpeget sundhedspersonale, eller der er andre helt særlige grunde til det, er det her og nu umuligt at rejse ud af den region, man befinder sig i.

Anders Juul-Jensen har flere gange dagligt kontakt til venner og bekendte i hjembyen. Venner, som bl.a. sender fotos af en by i absolut stilstand. Og så alligevel ikke, for en del steder samles mange unge og gør stort set, som de plejer, fortæller han.

»Det er simpelthen surrealistisk. Man tænker: Det kan bare ikke være rigtigt. Vi har fået det her dekret, og det er blevet gjort meget klart, at vi alle hver især skal gøre vores pligt og overholde afstanden til andre, vaske hænder grundigt og så videre og så videre, for ellers er det skruen uden ende. Det mest skræmmende er jo, at tallene bare bliver ved og ved med at stige,« siger han.

Faktisk var han og partneren på vej på 14 dages ferie i Indien i sidste uge. Men da de stod i lufthavnen, blev alt pludselig lukket ned, så de nåede ikke ud af landet.

Og nu opholder de sig i et lånt hus i bjergene.

»På den måde lider vi ingen nød. I hvert fald ikke endnu. Men jeg synes, det er meget frustrerende og helt uforståeligt, at nærmest en hel generation åbenbart ikke har forstået alvoren af den krise, vi står i,« siger Anders Juul-Jensen, som er tvunget væk fra sit hjem foreløbig til 3. april.