Heinz Ehlers er dansk ishockeys godfather.
Ehlers senior styrede i august den danske hockeyhumlebi til en ny triumf, da det danske landshold i Oslo for første gang kvalificerede sig til den fineste turnering af dem alle – OL.
Dermed bankede aalborgenseren – med sønnike, NHL-stjernen Nikolaj Ehlers som en profilerne – døren ind til endnu en dansk ishockeymilepæl.
I 80erne skøjtede Heinz Ehlers rundt som første dansker i den bedste svenske række – så godt skøjtende, at han som den første blev draftet til det forjættede NHL-land, og senest var han slipset og træneren bag OL-kvalen.
Ved den historiske triumf viste landstræneren et sjældent indblik i følelserne bag de næsten permanente panderynker på bænken. Et TV 2-kamera i omklædningsrummet gav kuldegysninger i de danske stuer, da Heinz Ehlers holdte en følelsesladet tale:
»Jeg ved godt, jeg altid prøver at være temmelig fattet. Det var jo en fantastisk tid. Jeg vidste ikke, der var tv på, men det viste jo min glæde og min stolthed. Jeg var stolt over præstationen.«
Sådan husker 55-årige Ehlers selv tilbage på sommerdagene på isen og takketalen.
Netop taknemmeligheden fylder også for Heinz Ehlers i dag. For presset var enormt efter det fejlslagne OL-forsøg i Minsk fire år tidligere, hvor alle NHL-stjernerne også var til rådighed.
»Denne gang skulle det fandeme være,« var følelsen, som Heinz Ehlers satte på fornemmelsen.
»Vi startede allerede i juni. Ud af 34 spillere, der var inviteret til camp i København, dukkede 27 op. Det siger noget om interessen. Tidligere mødtes man to-tre dage inden,« fortæller landstræneren.
Mens Danmark troede, at corona var langt borte, og sommersolen bagte, var der derfor ikke tid til at have vesterhavssand mellem tæerne, men i stedet snøre skøjterne til det, Ehlers selv kalder »lortesamlingerne«:
»Det var blandt andet i uge 29, hvor vi jo godt ved, hvad hele Danmark laver,« siger han om den tid på året, hvor de fleste fester i Skagen eller andre steder med kort afstand til en dukkert.
I stedet havde Heinz og assistenttræner Jens Nielsen sammen med spillerne sigtekornet rettet endnu længere nordpå. Mod Oslo og OL.
Efter sejre over Sydkorea, Slovenien og værtsnationen var triumfen definitiv for den danske landstræner. Blandt de største profiler på isen var sønnen Nikolaj Ehlers:
»Det var første gang, jeg var af sted sådan rigtigt, hvor Nikolaj også var spiller,« fortæller far Heinz Ehlers, der har en fortid som træner i EHC Biel, men blev fyret i 2009 – et par år før Nikolaj Ehlers debuterede for den schweiziske klub som den yngste spiller i ligaen:
»Vi har brugt tid på at forberede os, for det var ikke nogen nem situation for nogen af os. Havde Nikolaj været marginalspiller, så havde det vanskeligere. Men hans niveau gør situationen nemmere.«
Og marginalspiller er den hurtige wing fra Winnipegs NHL-hold bestemt ikke med afgørende scoringer mod både Slovenien og i den altafgørende kamp mod Norge:
»Der var en lidt sjov episode i den sidste kamp, hvor han ikke havde spillet nogen stor kamp,« husker Heinz Ehlers.
»Så tager han en udvisning, og da han skøjter tilbage til bænken, siger jeg højt: 'Nikolaj, nu er det også på tide, du kommer i gang!' I næste skift scorede han. Så han forstod da meddelelsen,« griner Heinz Ehlers, der også tillader sig at være stolt som far.
»Selvfølgelig er jeg det, når jeg står på bænken. Men jeg glæder mig jo over alle spillere, der har succes. Og jeg sender også beskeder til dem, der spiller i Europa, når de klarer sig godt.«
Alligevel er der forskel, når far er træner:
»Jeg har sagt til Nikolaj: 'Du skal forvente, jeg er hårdere ved dig,' fortæller Heinz Ehlers og understreger, at det også har betydning for hans rolle som træner.
»Er jeg konsekvent over for ham, så kan jeg også være det for de andre. Og være kritisk. 'Det gør du bare,' sagde han. Andre grubler mere over det end ham.«
Selvom Heinz Ehlers har levet nærmest et helt hockeyarbejdsliv i udlandet, så fornægter nordjysk beskedenhed sig ikke. Heller ikke når man har lagt en 'Olsen-banden'-plan, der rent faktisk lykkedes.
»Jeg er nok typen, som lidt lever i nuet. Når jeg får det lidt på afstand, så tænker jeg mere over, hvad der kommer fremover, men vi havde da gjort vores hjemmearbejde godt,« indrømmer Heinz Ehlers og sender hurtigt en stor ros til unionen, der gik all in på OL.
Blandt andet samlede de et U25-hold, som agerede træningsmodstander, og på alle punkter forsøgte de at være kloge af skade efter fiaskoen i Minsk. En fiasko, der også sad i baghovedet på nogle af spillerne.
Derfor betød det alt for Heinz Ehlers, at han selv gav alt:
»Som landstræner er jeg jo ikke så meget sammen med spillerne. Når jeg er, er jeg totalt fyldt af energi og glæde og 100 procent motiveret og engageret,« fortæller han om sin egen rolle.
Det klinger lidt af 80er-landsholdet i fodbold, inden Sepp Piontek hankede op i arbejdsmoralen og kravene, når Heinz Ehlers husker kontrasten fra sin egen udenlandskarriere, til når man skulle spille for landsholdet og tænkte: 'Det er næsten amatør.'
»Derfor betyder det noget, at spillerne kommer ind og ser: 'Oh, de har en plan, dem her!'«
Og planen lykkedes. Heinz Ehlers og hockeyhumlebien flyver videre til Beijing, når 2021 bliver 2022. Derefter er spørgsmålet, hvor langt det danske ishockeyeventyr så rækker.
Desværre er det kort før jul blevet bekræftet, at coronaen spænder ben for det stærkeste danske ishockeylandshold nogensinde. Ligaen har sammen med spillerforeningen onsdag valgt, at spillerne ikke får lov til at deltage i legene. Kampprogrammet er hærget af coronasmitte, og de hidtil udsatte 50 kampe skal derfor afvikles under OL.
»Det gør ondt helt ind i hjertet,« har Ehlers junior, Nikolaj, sagt til TV 2 Sport.
