Udadtil skøjter det meget godt for Aalborg Pirates i ishockey.
Coronaen har sluppet sit tag i Gigantium, så tilskuerne igen kan smide fisk på isen, når de møder Esbjerg og Frederikshavn.
Holdet har nået første delmål og kvalificeret sig til Final4, og i næste måned skal de spille europæisk.
Men for Mr. Aalborg, Ronny Larsen, der både er sportschef og assisterende træner, kan der ikke hviles på nogen laurbær.
Legenden, der sidste år blev optaget i Hall of Fame, kunne dog godt bruge hvilen, for tilbage i 2019 fik han et kæmpe chok, da han blev syg af det, han elsker.
Han fik en blodprop i hjernen og troede, han skulle dø:
»Jeg har det jo godt i dag. Nu er jeg lige kommet ovenpå efter en halsbetændelse,« lyder det med et grin fra manden med de mange kasketter.
»Jeg er blevet bedre til at finde balancen og tage de timeouts, der skal til,« siger Ronny Larsen, der som aktiv nåede 14 slutrunder for Danmark. Selvom han elsker ishockey, har blodproppen gjort noget ved hans tilværelse.
»Min kone siger altid, jeg bruger mange timer på ishockey. Men det er jo interessetimer. Jeg kan sagtens være i hallen fra 8 morgen til 9 aften. Men jeg mærker efter min krop meget mere.«
Han erkender at de mange skader i truppen – hvor der inden for en uge forventes en-to nye spillere – betyder, at der skal arbejdes hårdt, og at det fylder. Men Ronny Larsen mener selv, han er blevet bedre til vise rettidig omhu, så døden ikke banker på igen:
»Jeg er meget mere på forkant. Tidligere fik jeg en sms i bilen, og så holdt jeg ind på motorvejen,« forklarer Ronny Larsen og peger på tidsforskellen mellem Danmark og Nordamerika, hvor han henter mange spillere:
»Jeg tjekkede hele tiden, og jeg snakkede også med min kone, der sagde: 'Jamen, han er der jo også i morgen.' Sådan er det bare ikke i dagens marked, men det har jeg lært meget af. Der er nok ikke mange spillere i hverken Europa eller Nordamerika, jeg ikke kan tage en beslutning om inden for en time.«
Trods blodproppen er der stadig nok at lave for Ronny Larsen, der nytårsaften runder 50 år.
Hvad er din stillingsbetegnelse, hvis du selv skal sige det?
»Jeg vil gerne sige, jeg er frivillig, men jeg får jo løn får det,« lyder det smilende om de mange opgaver, hvor han nu har lagt salgsdelen fra sig.
»Nej, jeg siger jeg er ansat i Pirates, når folk spørger. Jeg er Aalborg-dreng og brænder for både klubben og ishockeyen, så jeg ser ikke på det, som jeg er sportschef og assistent. Selvom jeg skal tage beslutninger, der er træls for mig og for spillerne, så har jeg hjertet i det.«
Den slags lokalpatriotisme og hjerte bliver belønnet af fansene, der har fulgt Larsen, fra de stod på mælkekasser i blikskuret på Østre Allé, til de rykkede til Gigantium i 2005 og undervejs har heddet både AaB og AIK.
Nu er det et piratskib og trods urolig sø, er det kommet fint fra land:
»Umiddelbart står vi jo godt og har en god placering. Vi kunne selvfølgelig have spillet bedre. Men generelt med de folk, vi har haft ude, er det tilfredsstillende.«
Ishockeysæsonen i Danmark kan godt give minder om et forspil. Der er en masse vigtigt indledende arbejde, men slaget skal slås i slutspillet efter nytår. Med Final4 i hus er der lidt mere ro på:
»Det bliver mere løssluppent nu. Misforstå mig ikke, for vi spiller alle kampe for at vinde. Det er jo kva skader og ikke, fordi vi ikke ville spille med fire kæder, men de første 16 runder er mere kortsigtet,« siger den Ronny Larsen, der forventer fire kæder, når Continental Cup starter til november.
Ronny Larsen var med, da Danmark gjorde entré ved A-VM i 2003 og scorede i den legendariske sejr over USA. Siden har Danmark været blandt verdens bedste nationer.
