Som kun 47-årig har kronprins Frederiks veninde Genoveva Casanova allerede levet et liv, der i den grad giver hende titlen som multikunstner, aristokrat og jetsetter.

Hun er født i Mexico, men har siden 2000 boet i Spanien, hvor hun både har studeret filosofi, arbejdet som forsker, været skuespiller, model og forfatter. 

Derudover har hendes forhold til den spanske greve Cayetano Martínez de Irujo også ført hende ind i royale kredse.

For ud over venskabet med Kronprins Frederik, som modellen og filantropen selv har fortalt om til det spanske medie Vanitatis, har Genoveva også andre royale forbindelser. 

Da hun i 2005 blev gift med Cayteano Martínez de Irujo, som hun har tvillingerne Luis og Amine med, blev hun selv grevinde af Salvatierra.

Parret er angiveligt stadig gode venner og har et tæt forhold til deres tvillinger Amine og Luis. 
Parret er angiveligt stadig gode venner og har et tæt forhold til deres tvillinger Amine og Luis.  Foto: Le Bal/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den titel røg dog, da parret blev skilt igen i 2007. 

Men den kendte kvinde beholdt sit gode forhold til sin eksmand og sine aristokratiske svigermor, grevinde Cayetana Fitz-James Stuart, der er direkte efterkommer af den engelske kong James og ifølge Guinness rekordbog er den kvinde i historien med flest titler. 

Ved sin død var svigermoderen værdier estimeret til at være 35 milliarder kroner værd. 

Genoveva har på sine sociale medier ofte delt billeder af sig selv sammen med grevinden, efter dennes død i 2014. 

Om det var det gode venskab, der gjorde, at Genoveva Casanova også kom til at møde kong Charles vides ikke, men ved hans kroning delte den meget omtalte kvinde et billede af de to sammen, hvor hun også ønskede tillykke. 

Udover sine royale forbindelser har Genoveva også flere venner i de finere lag, og det har flere gange ledt til spekulationer. 

En af dem der hyppigst optræder på tv-personlighedens billeder er forretningsmanden Moisés Chocrón, der er søn af juveleren Carlos Chocrón. 

De to mødtes, da modellen blev ambassadør for hans smykkefirma i 2011. 

De er flere gange blevet rygtet til at være i et romantisk forhold, men det har Genoveva afvist til det spanske medie Hola.

»I 20 år har jeg ikke været i stand til at gå ud med nogen, uden at det bliver fremlagt som om, det er min kæreste,« lød det til magasinet omkring rygterne om en romance. 

På samme måde blev der efter skilsmissen fra hendes mand også spekuleret i, om modellen dannede par med sangeren Luis Miguel. 

Det var faktisk Genovevas svigermor, der fortalte til et spansk medie, at svigerdatteren havde været i forhold med sangeren i hele to år. 

Men det gad Genoveva og Luis Miguel ikke finde sig i, så de kommenterede svigermoderens udtalelser.

»Der er blevet fortalt en masse imponerende løgne. Miguel og jeg er venner, og hvilket forhold der er eller ikke er mellem os, er stadig ikke defineret. Det værste er, at de her udtalelser gør meget skade på mange mennesker, der ikke har noget med det at gøre,« fortalte hun i tv-programmet NX.

Genoveva Casanova har offentligt dannet par med en tidligere justitsminister i Spanien – José María Michavila.

De fandt sammen, et år efter at ministeren havde mistet sin kone i forbindelse med fødslen af deres femte barn. 

Hun stod offentligt frem med den tidligere minister. 
Hun stod offentligt frem med den tidligere minister.  Foto: Gtres/Splash/Ritzau Scanpix
Vis mere

Mest nyligt blev Genoveva Casanova sat i forbindelse med den andalusiske forretningsmand José Manuel Gayán Pacheco, som hun angiveligt datede i 2022. 

De to har dog aldrig bekræftet forholdet, selvom flere billeder af omfavnelser har cirkuleret i spanske medier. 

Og Genoveva er da også en person, der ofte optræder i den spanske presse.

Det skyldes – ud over sine prominente bekendtskaber- at hun har medvirket i flere tv-programmer. 

Den mexicanske kvinde har nemlig både været med i 'Masterchef', 'Hvem holder masken' og et populært program i Spanien med navnet 'The Chase'. 

Genoveva Casanovaer havnet i noget af en mediestorm, efter billeder af hende og kronprins Frederik ramte forsiden af ugebladet Lecturas, hvor de to ses sammen i Madrid og gående ind og ud af modellens lejlighed. 

Kongehuset beskrev det spanske medies historie som 'rygter og insinuationer', mens Genoveva Casanova benægtede antydningen af romantik, som hun kaldte 'blottet for sandhed' og 'ondsindet'.

Forsiden er gået verden rundt. 
Forsiden er gået verden rundt.  Foto: Lecturas
Vis mere

Kronprins Frederik har endnu ikke personligt kommenteret billederne.

Men Genoveva Casanova har offentliggjort, at hun har fået advokater på sagen, da hun betragter historien som en krænkelse af hendes 'sandhed og privatliv'.

Mens historien om Kronprinsen og modellen ramte forsiden var det spanske kongepar på statsbesøg i Danmark. 

Ifølge chefredaktøren fra Lecturas bad dronning Letizia om at se billederne, inden hun deltog i statsbesøget, men hun fik afslag.

Dronning Letizia er tidligere journalist og var angiveligt blevet tippet om billedernes eksistens, inden hun skulle mod Danmark med sin mand kong Felipe. 

Chefredaktøren på mediet har forsvaret historien med, at der er tale om to mennesker med historisk relevans, og at han mener, billederne 'taler for sig selv'.