Hollywood-stjerne i svime over København: Den er i top
De sædvanlige storbyfavoritter var på bordet. Så meldte Elijah Wood sig i debatten.

De sædvanlige storbyfavoritter var på bordet. Så meldte Elijah Wood sig i debatten.

Paris har romantikken. New York har pulsen. London har historien. Og Tokyo har størrelsen.
Men når Hollywood-stjernen Elijah Wood peger på sine storbyfavoritter, er det en langt mindre hovedstad, der ender helt i toppen:
København.
Det blev tydeligt, da den amerikanske stjernekok Roy Choi på X gav sit bud på verdens fem bedste byer: Los Angeles, New York, Tokyo, Paris og London.
Det fik ‘Ringenes Herre’-stjernen til at melde sig på banen med sin egen alternative liste.
Og her stod København øverst. Derefter fulgte Mexico City, Chicago, Portland og Madrid.
Den 45-årige skuespiller er især kendt verden over som Frodo i ‘Ringenes Herre’-trilogien, men har også medvirket i blandt andet ‘Evigt solskin i et pletfrit sind’, ‘Sin City’ og ‘The Good Son’.
Og Wood er langt fra den eneste, der har fået øjnene op for den danske hovedstad.

Tidligere i år indtog København førstepladsen på Economist Intelligence Units årlige liste over verdens bedste byer at bo i.
Her bliver 173 byer vurderet på blandt andet stabilitet, sundhed, kultur og miljø, uddannelse og infrastruktur.
Samtidig har København de seneste år tiltrukket en stribe af Hollywoods største navne.
Leonardo DiCaprio er flere gange blevet spottet i byen, mens blandt andre Matt Damon, Bradley Cooper, Reese Witherspoon, Jeremy Allen White og Liam Hemsworth også har lagt vejen forbi.
For skuespiller Lily Collins stikker begejstringen endnu dybere.
'Emily in Paris'-stjernen, datter til Phil Collins, har nemlig slået sig ned i Kartoffelrækkerne i København.
Og nogle af Hollywood-besøgene har budt på mere end bare sightseeing.
Læs HER om den vilde oplevelse, en dansk Michelin-kok havde med Leonardo DiCaprio og Tobey Maguire, da de besøgte København.