Lasse Svan Hansen er ikke blevet sin skulderskade kvit.

Derfor rejser Bjerringbro-Silkeborgs Johan Hansen, som også var med til at vinde VM-guldet i januar, med til Golden League-stævnet i Frankrig, hvor Danmark skal teste EM-formen af.

Det meddeler håndboldherrerne på Instagram.

EM begynder i januar, og som optakt pådrog den danske højrefløj sig en skade i en kamp for sin tyske klub, Flensburg-Handewitt.

Lasse Svan Hansen er ikke blevet sin skade kvit - endnu.
Lasse Svan Hansen er ikke blevet sin skade kvit - endnu. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Lasse Svan Hansen rejser stadig med til Golden League-stævnet i Frankrig, da han fortsat er en del af EM-truppen, men han kommer ikke i spil i de to testkampe mod Norge og Frankrig.

Lørdag blev landsholdet samlet frem mod mesterskabet i januar, og på forhånd var den 36-årige dansker klar over, at han ikke kunne træne fuldt med holdet.

Kort inden jul var den danske håndboldstjerne nemlig i så store smerter, at han måtte forlade banen for at gå direkte i omklædningsrummet med en bekymret mine. Inden da havde han været en tur i barrieren, hvor han slog skulderen. Situationen, hvor det går galt for Lasse Svan, kan ses i toppen af artiklen.

Efter Golden league-stævnet rejser landsholdet tilbage til København, hvorefter turen går til Sverige få dage efter, hvor EM venter.

Lasse Svan blev sammen med resten af landsholdet hyldet på Rådhuspladsen efter VM-triumfen.
Lasse Svan blev sammen med resten af landsholdet hyldet på Rådhuspladsen efter VM-triumfen. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

De første kampe bliver spillet 9. januar, men Danmark skal først i aktion den 11. januar, hvor Island er første modstander for VM-guldvinderne. Derudover møder de danske håndboldherrer Ungarn og Rusland i gruppespillet.

I forvejen er der et par profiler, Nikolaj Jacobsen må undvære i næste måned.

Casper U. Mortensen er ikke med, da han ikke har kunnet nå at blive klar oven på en grim knæskade, og heller ikke Henrik Toft Hansen er blandt de 19 navne i truppen, da han har døjet med en hjernerystelse.

Golden League-kampene spilles den 3. og 5. januar og kan ses på TV2.