Danmark har indtil videre været forrygende spillende ved VM i Egypten og har fejet al modstand af banen. Men altså – man skal jo lede efter håret i suppen.

Mikkel Hansen & co. har ikke været i nærheden af at være presset i de første fire VM-kampe – den tætteste kamp var torsdagens nimålssejr over Qatar.

Og hvis Kroatien tidligt lørdag aften som ventet slår Argentina, så er danskerne allerede kvartfinaleklar – hvilket gør de to sidste mellemrundekampe mod Japan og kroaterne mere eller mindre ligegyldige.

Og dermed kan Danmark ende med at stå i en knald-eller-fald-kvartfinale på onsdag uden at have haft pulsen helt oppe. Og kan den foreløbige VM-succes så ende med at give bagslag?

Handball - 2021 IHF Handball World Championship - Main Round Group 2 - Denmark v Qatar - Cairo Stadium Hall 1, Cairo, Egypt - January 21, 2021 Denmark head coach Nikolaj Bredahl Jacobsen with Mikkel Hansen and teammates Pool via REUTERS/Mohamed Abd El Ghany
Handball - 2021 IHF Handball World Championship - Main Round Group 2 - Denmark v Qatar - Cairo Stadium Hall 1, Cairo, Egypt - January 21, 2021 Denmark head coach Nikolaj Bredahl Jacobsen with Mikkel Hansen and teammates Pool via REUTERS/Mohamed Abd El Ghany Foto: MOHAMED ABD EL GHANY
Vis mere

»Det er et godt spørgsmål. Jeg kan jo ikke svare på det,« lyder det fra landstræner Nikolaj Jacobsen.

»I dag synes jeg, at vi spiller noget virkelig god håndbold de første 40 minutter. Qatar pressede jo Kroatien i deres indbyrdes kamp og brænder fire straffekast i den kamp. I dag synes jeg, at vi spiller rigtig godt.

»Vi kan jo ikke gøre for, at de andre indtil nu ikke kan presse os.«

Danmark møder Japan lørdag aften – i en måske ligegyldig kamp.