Mikkel Hansen gjorde det igen. Bankede stående et frikast hen over en mur af hænder - og ind bag en forstenet målmand.

Første halvleg af 32-23-sejren over Qatar blev rundet af med en Hansen-klassiker. Men det var en noget undrende dansk stjerne, der efterfølgende kommenterede situationen.

»Det er en lille smule rystende, at man mener, at man skal skifte ud i den situation,« sagde Mikkel Hansen til TV2

Han hentydede til, at kort inden han fyrede kanonen af, sprintede én af de fem Qatar-forsvarsspillere pludselig ud af banen.

Denmark's left back Mikkel Hansen reacts during the 2021 World Men's Handball Championship between Group II teams Denmark and Qatar at the Cairo Stadium Sports Hall in the Egyptian capital on January 21, 2021. (Photo by MOHAMED ABD EL GHANY / POOL / AFP)
Denmark's left back Mikkel Hansen reacts during the 2021 World Men's Handball Championship between Group II teams Denmark and Qatar at the Cairo Stadium Sports Hall in the Egyptian capital on January 21, 2021. (Photo by MOHAMED ABD EL GHANY / POOL / AFP) Foto: MOHAMED ABD EL GHANY
Vis mere

»Det var vel noget af en gave, at den femte mand pludselig finder på, at han skal skiftes ud. Han efterlader jo sine makkere i en skidt situation.«

Og med en decimeret mur var det ifølge Mikkel Hansen ikke det store problem at banke harpikskuglen i nettet.

»Der står trods alt kun fire, så hvis man knækker lidt i kroppen, så kan man skyde den afsted.«

Danmark kan med en sejr over Japan lørdag aften booke en plads i VM-kvartfinalen.