Der har været travl trafik i Nikolaj Jacobsens indbakke, siden han vendte hjem fra Egypten med endnu en VM-guldmedalje om halsen.

Landstræneren forklarer nemlig, at han har oplevet en nærmest overvældende begejstring fra danskerne i kølvandet på triumfen.

»Jeg har fået rigtig mange reaktioner fra folk, der har været sådan helt taknemmelige, efter vi er kommet hjem. De har jo nærmest sagt tak for, at de måtte være med til det, og at vi har givet dem et højdepunkt i en meget, meget trist tid,« siger han og fortsætter:

»På grund af coronaen har det hele jo været lidt trist i lang tid, men folk har haft det her og brugt det på en eller anden måde til at få lidt andet at tænke på end hjemmeundervisning og coronavirus. Det har vi virkelig kunnet mærke på reaktionerne – både undervejs i Kairo og nu her efterfølgende. Det her føltes virkelig, som om det har været et VM for alle. Det har været noget helt specielt.«

Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT
Vis mere

Derfor forklarer Nikolaj Jacobsen også, at reaktionerne denne gang er anderledes i forhold til tiden efter VM-guldet på hjemmebane.

»Man har bare kunnet mærke, at det lige har betydet noget ekstra denne gang. I 2019 var det mere eufori og hjemmebanebegejstring i Danmark. Der kørte det hele også på skinner hele vejen. Det gjorde det ikke denne gang, og folk har følt med os i Egypten, når vi har haft udfordringer med sygdom og den slags.«

Samtidig tror den nu dobbelte verdensmester også, at det historiske aspekt over den danske præstation spiller ind.

»Hele historien med, at man forsvarer det – det er jo aldrig sket før for Danmark. Ja, det var jo aldrig sket indtil 2019, at man var blevet verdensmester, og nu man har skrevet sig ind i historiebøgerne på den her måde ved at genvinde det. Det tror jeg da godt, at folk ved, og det betyder helt sikkert også noget.«

Netop det unikke i et titelforsvar har også en stor personlig betydning for Nikolaj Jacobsen.

Han vil helst ikke tale alt for meget om sig selv og understreger også igen og igen, at spillerne og de øvrige ledere på landsholdet fortjener masser af ros og anerkendelse.

Men når man trykker ham nok på maven, så kan han ikke skjule sin enorme stolthed over, at han nu har vundet VM-guld to gange i træk med landsholdet.

Og at han indtil videre er ubesejret i VM-regi som landstræner.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det er lidt surrealistisk at stå her og have spillet 19 kampe til et VM som landstræner og ikke tabt nogen. Det er selvfølgelig meget specielt. Jeg har på kort tid nået det samme på den front som Bengt Johansson og Vladimir Maximov (fra henholdsvis Sverige og Rusland, red.), som er to af de helt legendariske trænere i håndbolden. Og vi er den fjerde nation, der overhovedet er i stand til at forsvare et VM. Alt det giver selvfølgelig en selvtilfredsstillelse og også en grad af, at det virker lidt urealistisk.«

Skulle nogen tro, at succesen bliver en sovepude, så tager man dog grueligt fejl, understreger han.

»For mit eget vedkommende … Man skal jo passe på med at lyde sådan lidt … Men jeg har jo altid vundet noget i min karriere. Jeg synes egentlig bare, at det er drivkraften at vinde, og det har det altid været. Den der følelse af at klare tingene og vinde som hold, den er meget, meget fantastisk.«

»Så der bliver ikke noget med at læne sig tilbage her. Min motivation er den samme, og det er at gå ind og gøre det bedste hver gang. Hvis jeg ikke gør det, så kan spillerne hurtigt mærke det. Kommer den dag, så skal jeg nok selv hurtigt trække stikket,« siger Nikolaj Jacobsen.

Og i forhold til de danske spillere er han heller ikke bekymret for, at der indfinder sig en mæthedsfølelse.

Han tror på devisen om, at 'mere vil have mere' i forhold til dette landshold.

»Vi har jo nogle spillere, som har vundet rigtig meget, men vi har også nogle, som prøvede at vinde for første gang i Egypten. Og jeg tror også, det rykker dem. Som jeg sagde til spillerne, inden vi gik ind til finalen mod Sverige: 'Prøv at sætte jer ned og mærke efter. Hvordan er det i kroppen, hvis vi vinder over Sverige? Mærk den følelse af, at du resten af livet kan kalde dig selv for 'verdensmester …' For det er jo reelt det, du spiller for.«

»Og det der med at kunne kalde sig verdensmester, det giver bare en fantastisk selvtilfredsstillelse. Det har det i hvert fald gjort for mig og for – ved jeg – en masse af de andre, der også var med i '19.«

»Men det giver samtidig også en fantastisk motivation til at kunne komme videre og blive endnu bedre. Og det er selvfølgelig det, vi går efter.«