Han er ikke typen, der svæver rundt på en lyserød sky. Det ligger ikke til ham. Og han har heller ikke tid. For hverdagen er allerede banket i sjette gear for Nikolaj Jacobsen, som har byttet guldtømmermænd fra VM-festen ud med jagten på titler med sit klubhold Rhein-Neckar Löwen.
Danmarks succestræner har aldrig lagt skjul på, at det har været en ekstraordinær hård omgang at dobbeltjobbe i de seneste to år. Det massive arbejdspres har haft konsekvenser for både Jacobsen personligt og hans familie.
Antallet af dage væk fra hjemmet har været flere, end han bryder sig om, og stressniveauet har været testet til det maksimale. Men udsigten til at kunne vinde VM på hjemmebane var for god til, at Mester Jacobsen kunne sige nej.
Så meget desto mere har VM-titlen, som blev sikret i overlegen stil for snart et par uger siden, været en kæmpe forløsning for Nikolaj Jacobsen.
»Det har været en voldsom belastning med de her par år. Det er også derfor, det er ekstra fedt, at det endte, som det gjorde med VM-guldet. Det tager ligesom lidt af trykket af - også i forhold til de næste par måneder hernede. Uanset hvordan det går, så bliver det her min bedste sæson nogensinde. Også selvom vi 'kun' skulle vinde én titel med Rhein-Neckar Löwen (klubben har allerede vundet den tyske Super Cup, red.). Det tager også lige toppen af trykket. Og det kan jeg også godt mærke nu,« forklarer Jacobsen over telefonen fra Mannheim og fortsætter:
»Der er sket noget med det der kæmpe pres, som jeg har gået med, siden vi startede op på sæsonen – både i forhold til, hvordan det gik hernede, og så har der selvfølgelig også hele tiden været en bevidsthed om det her VM på hjemmebane. Der kan jeg da godt mærke, at der er blevet taget en 200-300 kilo af mine skuldre,« siger han.
Nikolaj Jacobsen erkender dog, at krop og sind stadig er påvirket efter VM-triumftoget. Derfor har han brugt tiden siden hjemkomsten til Tyskland på at forsøge at få noget power på de tomme batterier. Det har helt simpelt handlet om at sove så meget som muligt.
Ikke at der har været specielt meget tid til den disciplin. Én enkelt fridag sidste onsdag – hvor første træning skulle planlægges - er det pusterum, det blev til, inden han dagen efter havde sine Löwen-spillere samlet for første gang for at rette fokus mod den afgørende del af sæsonen og et heftigt kampprogram med Bundesligaen og Champions League.
En trænertjans i en All Star-kamp i Bundesligaen er det også blevet til, inden han onsdag i denne uge var i kamp igen og tabte til Vardar i Champions League. I weekenden venter så et Bundesliga-opgør, og i næste uge skal han fem dage væk fra familien, når der er udekampe i begge turneringer.
Med andre ord ruller det Jacobsen'ske hamsterhjul af sted i samme hæsblæsende og insisterende tempo som tidligere. Og så må Nikolaj Jacobsen få søvnkontoen i balance, når der er tid til det.
I mellemtiden kan han i stedet tanke overskud på de mange lykønskninger, der er væltet ind, siden han fik guldmedaljen om halsen i Boxen efter den mest suveræne VM-præstation i nyere tid.
»Folk er meget imponerede over måden, vi vandt guldet på: At det var med virkelig flot håndbold og uden at være specielt fysiske i vores forsvar. Vi var derimod kloge, dygtige til at bevæge os og havde gode målmænd. Så der er mange, der synes, at vores spil var virkelig flot propaganda for håndbolden. Det har folk været rigtig søde til at sige. Det gør selvfølgelig én ekstra glad, når den slags ros kommer fra trænerkolleger og spillere,« siger Nikolaj Jacobsen, som stadig selv kan have lidt svært ved at begribe, hvad der skete i løbet af de 19 VM-dage i Danmark.
»Det er nærmest uvirkeligt, når jeg tænker tilbage på det. Ét er guldet, men noget andet er måden, vi vinder det på. Den suverænitet, vi havde gennem hele slutrunden, har også gjort oplevelsen lige et hak bedre. Der er flere lande, der har vundet nogle mesterskaber, hvor man kan sige 'jah, men det var kun på grund af hjemmebane og dommerhjælp'. Det er der altså ikke nogen, der kan beskylde os for denne gang, er jeg nødt til at sige.«
»Det, vi præsterede i januar sammen, og måden vi så også gjorde det på - det bliver ikke større end det. Det var så enestående en oplevelse. For vi får nok ikke et OL til Danmark og mulighed for at prøve at vinde det på hjemmebane. Og et eller andet sted, så lyder 'verdensmester' også bedre i mine ører end 'olympisk mester'. Jeg ved ikke hvorfor. Men det lyder bare bedre,« siger han og tilføjer:
»Det her var det, jeg vil kalde … Altså, jeg vil jo ikke kalde det 'once in a lifetime', for vi skal jo stræbe efter at ramme det her igen. Men det, vi så her til VM, var noget specielt, tror jeg. Og noget, man ikke rammer ret tit.«
Men der er ikke nogen fare for, at guldrusen stiger landsholdet til hovedet, garanterer Nikolaj Jacobsen. Lige nu vil han 'have lov til at gå og glæde sig og være stolt', som han formulerer det, og det samme skal spillerne, men når landsholdet samles igen i april til EM-kval, kan det ikke leve på fortidens meritter.
Derfor er man også ude på et sidespor, hvis man har den mindste tvivl om, hvorvidt guldet vil påvirke sulten hos landstræneren og hans udvalgte.
»For mig er det egentlig ikke så svært. Jeg hader at tabe. Så simpelt er det egentlig. Det er i sig selv motivation nok for mig. Det er den der fornemmelse af at tabe - den ligger bare ikke særligt godt i min krop. Så for mig bliver det ikke et spørgsmål om sult eller noget. Det bliver et spørgsmål om at videreudvikle, men også om at have ærgerrigheden til hele tiden at blive bedre og ikke stille sig tilfreds.«
»Jeg tror, at alle, der kender mig eller har haft mig som træner, også ved, at det er fedt at vinde, men vi skal blive bedre, og vi skal lære noget, hver dag vi er samlet. Og det er også målet, næste gang vi mødes med landsholdet; at blive lidt bedre, end vi var, sidste gang vi var samlet. Det synes jeg også, vi bliver som gruppe, hver gang vi er samlet. Det viste VM også.«
»Så for os handler det om at holde fast og ikke blive tilfredse. Og så hele tiden gå efter at blive bedre. Og så er det ikke ensbetydende med, at vi kommer til at vinde alle slutrunder fra nu af. Det ved vi jo godt. Men derfor skal vi hele tiden forsøge at blive bedre. Så det er mit mål. Og så helst ikke tabe. For det… Det er bare aldrig rart at tabe,« siger Nikolaj Jacobsen.
