Mikkel Hansen behøver ikke engang at sige det. Det er tydeligt, når man kigger på ham.

Det irriterer ham. Frustrerer ham. Og han tænker på det igen og igen.

Men som han selv siger, så ville det også være mærkeligt andet. For det, der har været et eventyr i næsten ti år, fik pludselig en brat ende, som han aldrig havde forestillet sig.

»At slutte det hele af på den måde efter så mange år … ja … det er jeg ked af,« siger den 34-årige verdensstjerne til B.T. som det første, efter han netop er vendt hjem til Danmark og et nyt kapitel i Aalborg Håndbold.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Vi spoler dog lige tiden lidt tilbage. Helt præcist fem måneder.

For her har den danske landsholdsstjerne netop været igennem en mindre operation i det ene knæ, som har sendt ham væk fra banen i flere uger.

Det hele er planlagt, så danskeren kan nå at blive helt klar til den hektiske sæsonafslutning i den franske storklub Paris Saint-Germain.

Men intet går som planlagt.

For efter nogle dage får Mikkel Hansen chokbeskeden. Han er blevet ramt af en blodprop. Flere endda. Noget, som han »aldrig i sin vildeste fantasi« havde regnet med kunne ske.

To af blodpropperne er så alvorlige, at de har spredt sig til lungerne. Og da dén besked kommer, er der kun én ting, der betyder noget for Mikkel Hansen.

»Jeg begyndte med det samme at regne lidt på, hvornår sæsonen sluttede, og der kunne jeg så godt se, at det var done deal,« forklarer den danske håndboldspiller.

I dét øjeblik blev den mangeårige landsholdsbomber overvældet af en erkendelse, som ramte ham hårdt. For med ordre fra lægerne om tre-seks måneders behandling med blodfortyndende medicin var kontaktsport udelukket.

Mikkel Hansens PSG-eventyr sluttede pludseligt på grund af en blodprop.
Mikkel Hansens PSG-eventyr sluttede pludseligt på grund af en blodprop. Foto: Marius Becker
Vis mere

Der var derfor intet at gøre. Den treårige kontrakt med Aalborg Håndbold var for længst på plads. Han havde spillet sin sidste kamp for PSG.

»Den måde at slutte det hele af på efter så mange år … det fyldte klart mest. Meget mere end mit helbred. Når man dyrker elitesport, så tænker man ikke over de personlige konsekvenser. Der er det lidt mere det sportslige,« forklarer Mikkel Hansen og fortsætter:

»Og på en eller anden måde er det jo egoistisk at tænke sådan, når man har en kone og to børn. Men det er nok derfor, at jeg render rundt og laver det, jeg laver, hver dag.«

Alt imens han skulle bearbejde det store nederlag, som den pludselig afslutning var, havde han også en familie at tænke på.

En familie, der netop havde været vidne til, at han i en alder af blot 34 år var blevet ramt af blodpropper, og som samtidig kun havde haft et par uger til at komme sig over et andet chok, der havde ramt familien inden operationen.

I starten af marts blev Hansen-familien udsat for et uhyggeligt tricktyveri i lejligheden i Paris, hvor der blev stjålet smykker til en værdi af i alt 450.000 kroner.

Netop derfor har de seneste måneder været alt andet end den afslutning, som familien havde drømt om i den franske hovedstad.

»Det har været hektisk. Der er sket lidt forskelligt, må man sige. Men jeg er ked af og frustreret over den måde, som det sidste halve år udspillede sig, og hvordan tingene flaskede sig til sidst – eller manglen på samme,« lyder det fra Mikkel Hansen.

Mikkel Hansen fik aldrig dem afskedskamp i Paris, som han havde drømt om.
Mikkel Hansen fik aldrig dem afskedskamp i Paris, som han havde drømt om. Foto: INA FASSBENDER
Vis mere

Frustrationen over afslutningen på sit livs eventyr er dog på vej til at forsvinde. Men det går langsomt.

Også selv om han hele tiden forsøger at sige til sig selv, at han skal komme videre.

»Det sidste halve år skal ikke tage al fokus. Jeg har haft en rigtig fed tid og boet i en fantastisk by. Det kommer ikke til ødelægge hele oplevelsen for os,« siger backspilleren og tilføjer:

»Men jeg er ked af, at jeg ikke sluttede af på banen. Jeg ville gerne have haft en afskedskamp og sluttet af på en ordentlig måde. Men sket er sket, og jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg må bare komme videre.«

Og videre skal han nok komme. Skuffelsen kommer han til at leve med, så snart bolden ruller i det nordjyske. Det er han overbevist om.

Men der er også én ting, han er mere sikker på end noget andet. Afslutningen på det franske eventyr vil nemlig for altid være begravet dybt i ham.

»Det vil altid sidde i mig. Det er der ingen tvivl om.«