En kulmination.
Sådan beskriver Mie Højlund det, der indtil videre er hendes års højdepunkt.
For efter flere sæsoners hårdt arbejde, tårer og knuste drømme kunne hun sammen med Odense Håndbold endelig knytte næverne.
»Det har været et godt år. Vi fik to guldmedaljer. Det var kulminationen på mange års hårdt arbejde i Odense. Det var en forløsning at få dem. Jeg har haft en god sommer og har tanket en masse energi. Jeg er virkelig klar på denne her sæson, der har været i gang. Det går godt,« siger Mie Højlund, da hun bliver bedt om at sætte lidt ord på sit 2021.
»Jeg tror for os, der har været i Odense længe, har vi kæmpet for den guldmedalje så mange gange. Vi har slået os rigtig mange gange og været nede og ligge. Jeg tror bare, det at kunne stå med to guldmedaljer på en sæson på så kort tid var helt surrealistisk. Det betød alt for både mig og klubben,« forklarer håndboldprofilen, der lige nu er samlet med landsholdet.
Da snakken falder tilbage på sommeren, var der dog en ting, hun ikke brugte sin tid på. Håndboldkampene ved OL i Tokyo. Såret fra den mislykkede kvalifikation bløder stadigvæk.
»Jeg så ikke en eneste håndboldkamp. Jeg fulgte lidt med på telefonen med resultaterne, men jeg synes, det var hårdt at se OL. Man havde selv drømt om at skulle deltage,« siger Mie Højlund.
De store skuffelser sætter sig, forklarer hun. Sådan er det i sport, og derfor ville hun ikke pine sig selv med at se kampene, som hun og landsholdet ikke skulle spille, fordi de ved VM i 2019 sluttede på en skuffende niendeplads.
»Håndbold er jo hele min hverdag og det, jeg går igennem blod, sved og tårer for at nå til toppen i og nå de her delmål som OL eller en slutrunde eller medalje til en slutrunde. Når det glipper, og man er så tæt på, så gør det helt vildt ondt. Der ligger man nok og slikker sine sår meget længe,« siger Mie Højlund.
I stedet har hun brugt sin sommer på at slappe af, rejse og vandre med landsholdskollegaen og bedsteveninden Althea Reinhardt. I foråret kunne de to afsløre, at de havde startet en blog.
»Det var bare et naturligt skridt, hvor vi følte, det ville være en stille og rolig blog i vores tempo. Vi havde bare lyst til at dele nogle af de ting, vi oplevede, og være med til at inspirere folk til at komme ud i naturen, selvom mange er blevet inspireret under corona,« forklarer landsholdsstjernen, der i disse dage har fuldt fokus i den røde og hvide trøje.
Om halvanden måned starter forberedelserne til årets VM for alvor, og selvom det snart er et år siden, der var EM i Herning, har skuffelsen over fjerdepladsen og den sidste kamp ikke lagt sig endnu. Og den kommer nok altid til at sidde der, siger hun.
»Jeg tror, det positive ved den slutrunde er, at der er rigtig mange ting, vi kan tage med. Jeg føler, det var første slutrunde, hvor vi begyndte at spille nogle fede kampe og være med i toppen. Det var vi mange, der måske ikke havde prøvet før. Det var en ny situation at skulle stå og være med til at kæmpe for en bronzemedalje, hvor man egentlig stod måske som favoritter. Det var en lidt svær position at stå i. Det positive er, vi kan tage rigtig mange lærepenge med. Men jeg tror ikke, vi når til et punkt, hvor vi er tilfredse med den slutrunde,« siger hun.
