Landsholdslegende om Nikolaj Jacobsen: 'Han vil aldrig kalde sig selv verdens bedste træner'

Nikolaj Jacobsen er og bliver den rigtige træner for det danske landshold.

I hvert fald hvis man spørger den tidligere landstræner for håndboldherrerne Leif Mikkelsen.

»Nikolaj har en stor faglig baggrund, som han har tilegnet sig gennem sin karriere – både som spiller, men også gennem tidligere trænerjobs..«

Sådan siger Leif Mikkelsen til B.T. Sport og fortsætter:

»Der er ingen tvivl om, at Nikolaj ved, hvad det handler om. Det betyder blandt andet, at han står inde for de beslutninger, han træffer. Han vil ikke gå på kompromis med, hvad han selv tror på, for at blive populær. Det er spillerne heller ikke i tvivl om, og derfor har de også en stor respekt for ham som landstræner.«

At Nikolaj Jacobsen står fast på, hvad han selv mener er det rigtige, har danske fans også kunnet opleve ved den igangværende slutrunde.

Efter sejren over vores svenske naboer blev Nikolaj Jacobsen spurgt ind til, om han var glad for at kunne spille bredt og dermed give flere spillere tid på banen. Her svarede han, at det var ikke noget, han gik op i. Han gik op i at vinde.

»Det understøtter jo egentlig bare, at han tager et ansvar på sig, og at han står inde for det, han foretager sig. Og når man samtidig så det spil, der blev præsteret mod Frankrig, så forsvinder al undren. Jeg mindes ikke at have set noget så suverænt,« siger Leif Mikkelsen med henvisning til det danske spil i semifinalen mod Frankrig.

Ifølge Leif Mikkelsen har Nikolaj Jacobsen også god grund til at stole på sig selv.

»Inden han blev landstræner, var han studieanalytiker hos TV2, hvor han gjorde det blændende. Han ser spillets struktur og sammenhæng som meget få. Han ved, hvor der skal sættes ind, og hvad der skal ske.«

»I kampen mod Frankrig blev (Niklas, red.) Landin taget ud af målet. Landin ville måske have haft en længere snor hos andre trænere. Men Nikolaj tager de skift, han vil have, for han vil have det mest optimale ud af sit hold. Det sender et klart signal til spillerne, at han stoler på alle mand, og det er et virkelig godt udgangspunkt.«

Leif Mikkelsens begejstring over Nikolaj Jacobsens kyndighed ved den igangværende slutrunde er ikke til at tage fejl af.

Og Leif Mikkelsen mener sågar, at Nikolaj Jacobsen har udviklet sig siden slutrunde-debuten i Kroatien for et år siden.

»Det er, som om han hviler mere i sig selv. Han har temperament, og det skal han være tro imod. Men han har alligevel imponeret mig, for i stedet for at gå i panik i pressede situationer i kampene har han gennemanalyseret sine beslutninger og arbejdet sig ud af det. Og det kræver en vis styrke.«

Selv om Leif Mikkelsen er imponeret over Nikolaj Jacobsens udvikling, vil han ikke kalde det overraskende. Tværtimod.

Nikolaj Jacobsen vil nemlig altid gå efter at udvikle sig, mener Leif Mikkelsen.

»Håndboldspillet udvikler sig hele tiden, og man skal følge med. De spillere, der blomstrer lige nu, er ikke de samme typer, som man så for 20-30 år siden. Det skal man vide som træner.«

»Det gør Nikolaj, og det er den rigtige tilgang til spillet, for ellers bliver man tabt. Derfor vil han aldrig kalde sig selv verdens bedste træner. For ligesom spillet udvikler sig, vil Nikolaj altid bestræbe sig på at udvikle sig og blive bedre.«

Fra den kommende sommer har Nikolaj Jacobsen da også lagt i kog til udelukkende at blive bedre som landstræner.

Han stopper i Rhein-Neckar Löwen efter fem succesfulde år, som blandt tæller to tyske mesterskaber i Bundesligaen.

En beslutning, der begejstrer Leif Mikkelsen.

»At være træner er ikke bare et job. Det er en personlig beskæftigelse. Jeg synes da også, at det har virket umenneskeligt for Nikolaj at dobbeltjobbe, som han har gjort. Derfor vil jeg ikke udelukke, at landsholdet får en træner med flere ressourcer.«

»Det gør, at Nikolaj kan holde i mange flere år som landstræner, som vil være rigtig godt for landsholdet. For han er og bliver den rigtige mand.«

Leif Mikkelsen trænede selv landsholdet fra 1977 til 1987. Han førte blandt andet landsholdet frem til to VM-slutrunder i 1978 og 1982 samt OL i 1984.