Hun pakkede sine ting, gik ud ad døren og lukkede den. For altid.

»Der var ikke nogen, der stillede krav til mig. Ikke nogen, der tjekkede op på, hvordan jeg havde det. Det hele lå bare frit foran mig. Det havde jeg det meget svært ved. At vågne hver dag og tænke: ‘Hvad fanden skal jeg?’«

Lærke Møller kunne den forårsdag i 2018 kalde sig ‘professionel håndboldspiller’ for sidste gang.

Hun var på kontrakt med Team Esbjerg, som hun aldrig nåede at spille for.

Genoptræning og problemer med knæet ødelagde opholdet og endte også med at stoppe den ellers stærke håndboldkarriere, der bød på Champions League-kampe, da hun var blot 16 år og 51 kampe på landsholdet.

‘En lorteskade’, siger hun selvom korsbåndet, menisken og bruskskaderne.

Lige så snart hun nærmede sig de sidste skridt i forhold til håndbolddelen, hævede knæet.

»Havde jeg hævet knæ, når jeg vågnede om morgenen, blev det en dårlig dag. Var det uden hævelse, og kunne jeg stå ud, blev det en god dag. Hvert skridt jeg tog, hvert trappetrin jeg tog, vurderede jeg knæet hele tiden: ‘Er det bedre nu? Er det dårligere nu?’. Til sidst blev jeg bare sindssyg i hovedet af det. Det definerede, om jeg havde en god eller dårlig dag.«

Og i det forår i 2018 viste en scanning så, at en gammel korsbåndsskade var forværret. Lægerne rådede hende til at stoppe.

»Det er jo den hårdeste besked, jeg på en måde har fået i mit liv. Det har været min drøm, siden jeg var lille. Når folk spurgte, hvad jeg ville være, var det professionel håndbold- eller fodboldspiller. At leve sin drøm hver dag er fantastisk. Du får ikke noget lignende, det har jeg heller ikke fået siden,« siger Lærke Møller, der stoppede som 29-årig.

Da døren blev lukket i Esbjerg, vidste hun, at hun aldrig ville træde ind på en håndboldbane igen. Pludselig manglede alt det, hun kendte i hverdagen.

»Det var en kæmpe personlig krise. Jeg havde på en måde også gjort mig klar undervejs i forhold til at tage forskellige uddannelser. Jeg tror bare aldrig rigtig, man kan forberede sig på den dag alligevel, selvom man ved, det ikke er for altid,« siger hun.

Omstillingen var ‘super hård og super svær’. Lærke Møller var inden sit stop gået i gang med en bachelor i ernæring og sundhed, men det var svært at have et mål ‘tre år ude i fremtiden’, når man er vant til kortsigtede mål, forklarer hun.

Hun elskede det liv. Kamp hver uge, de store krav, hun blev vurderet og skulle præstere på. Alt dét var også væk.

»Ingen råbte mig ind i hovedet eller forventede noget. Det var en meget mærkelig følelse at stå i. Hvad skal jeg nu jagte? Selvfølgelig var jeg også lettet over ikke hele tiden at skulle vurdere mit knæ, men den største mentale udfordring var ikke længere at have pres og forventninger på daglig basis. Det savner jeg stadig den dag i dag. Jeg vil gerne vurderes og blive bedre. De præmisser, der er i elitesport, finder man bare ikke i det civile,« siger Lærke Møller.

Noget af vejen væk fra krisen kom af sig selv. For Lærke Møller danner par med den tidligere fodboldspiller Thomas Enevoldsen, og da hun stoppede, skrev han under på en kontrakt med amerikanske Orange County, hvilket betød en flytning til USA.

Lærke Møller tilbage i 2018 under en slutrunde for TV 2.
Lærke Møller tilbage i 2018 under en slutrunde for TV 2. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det var med til at hele mig hurtigere,« forklarer hun.

De boede i Californien, tæt på kysten, der var ni timers tidsforskel, og hun havde intet med håndbold at gøre i et halvt år. Noget, hun selv kalder ‘fantastisk’, og det hjalp hende at komme helt væk.

»Det gjorde, at da jeg havde meldt det hele ud, og der blev lavet en dokumentar, fik jeg sat et punktum. Jeg blev med vilje ikke kontaktet af medier og alle mulige, der ville følge op. Jeg rejste mange kilometer væk og havde ikke mulighed for at tage ud og se en håndboldkamp. Det hjalp mig virkelig meget også at forsøge at nyde livet på en anden måde,« fortæller hun.

Parret boede tæt på vestkysten, der var godt vejr, palmer og en lækker livsstil.

»Jeg fandt ud af, det var dejligt også at trække stikket, og det var også det, der skulle til for mig. Jeg tror, min krise havde været meget større og længere, hvis jeg var blevet i Danmark,« siger Lærke Møller.

Det var ikke en decideret identitetskrise. Hun fandt en anden vej. Men tomheden var enorm.

»Jeg tror bare, man skal være bevidst om, at det at være elite og professionel spiller kan du ikke finde andre steder på den anden side. Det, jeg havde som drøm altid, stoppede jo. Jeg tror, jeg havde ramt samme mur, hvis jeg var stoppet nu som 34-årig,« siger hun.

Lærke Møller har siden fundet sin vej uden for banen. Undervejs i karrieren tog hun flere uddannelser, og hun har en bachelor i ernæring og sundhed.

Lærke Møller under en landskamp i 2009.
Lærke Møller under en landskamp i 2009. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Til daglig er hun klinisk diætist og har 30 timer om ugen på Aalborg Sygehus – et job, hun kombinerer med sin ekspertrolle på TV 2.

Hun blev efter karrieren tilbudt forskellige assistenttrænerjobs, men det var hun ikke klar til. Det var for tidligt.

»Det var mentalt for hårdt, fordi det var så tæt på. Der har også drypvis været nogle interessante muligheder siden. Men det er også en livsstil. Nu har jeg en pige, snart har jeg to, og en familie, der skal tages hensyn til. Jeg skal lande i et almindeligt liv, fordi Thomas først stoppede for to år siden, så jeg har stadig levet med ham på sidelinjen. Det passede heller ikke ind at sige ja til et assistenttrænerjob.«

Og da TV 2 kom på banen, takkede hun ja og har ‘elsket det lige siden’.

Hun nyder at følge med i sporten, og under de store kampe kan hun også godt mærke, hun savner det, selvom hun ved, hun ikke ville kunne spille.

I dag er hun helet på nogle punkter. Men på andre er hun ikke. For det kick, hun fik som sportsudøver, har hun endnu ikke fundet andre steder. En verden, hvor alt er i ekstremer – fra store nedture til gigantiske opture.

»Det tætteste jeg kommer på, hvor jeg har følt, jeg har skullet præstere, og der er forventninger til mig, det har været fysisk og mental kamp, var min fødsel. Jeg elskede min fødsel. Det var første gang siden karrieren, hvor jeg følte, jeg var maksimalt presset mentalt og fysisk og i forhold til at komme igennem det,« siger Lærke Møller.

I dag er livet med egne ord ‘lidt mere leverpostej’, uden at det overhovedet er negativt, understreger hun.

Der er bare ikke de udsving, hvor man enten er helt oppe at ringe eller nede i kulkælderen. Dem savner hun.

Men hun er også ‘evigt taknemmelig’ for den karriere, hun nåede at have, efter hun fik kontrakt med Aalborg GH allerede som 15-årig.

»Jeg føler trods alt, jeg er heldig, og jeg var dygtig at nå alt det, jeg nåede. Selvom jeg gerne ville have spillet nogle år mere, er jeg glad for det, jeg nåede med klub og landshold undervejs. Det var en lang karriere, selvom jeg stoppede tidligt.«