En, to - og ikke flere.

Nikolaj Jacobsen har lukket i for udskiftninger i den danske VM-trup.

Den tredje og sidste udskiftning vil landstræneren gemme og kun aktivere, hvis der kommer en skade til en af målmændene på det danske landshold, Niklas Landin eller Jannick Green.

»Lige nu bliver der ikke skiftet. De nuværende 16 spillere i truppen er dem, der skal køre igennem,« siger Nikolaj Jacobsen til TV 2 Sport.

Rene Toft og Hans Lindberg er begge blevet skiftet ud af VM-truppen på grund af skader.. Derfor må de kigge på fra tilskuerpladserne.
Rene Toft og Hans Lindberg er begge blevet skiftet ud af VM-truppen på grund af skader.. Derfor må de kigge på fra tilskuerpladserne. Foto: Claus Fisker
Vis mere

»Det vil ikke være specielt godt at gå ind til en kamp med kun én målmand. Bliver han så skudt i hovedet, skal vi sende en markspiller på mål.«

Danmark mangler to kampe i mellemrunden, mandag mod Egypten og onsdag mod Sverige, inden en VM-semifinale (sandsynligvis) venter forude og herefter en medaljekamp.

Nikolaj Jacobsen har indtil videre skiftet Hans Lindberg og René Toft ud af truppen på grund af skader og erstattet dem med henholdsvis Johan Hansen og Henrik Toft.

Senest har også Nikolaj Øris været plaget af problemer med den ene lår, men han håber at være tilbage på banen mandag aften mod Egypten.

Nikolaj Jacobsen har tidligere i turneringen brokket sig over, at det kun er muligt at skifte tre spillere ud undervejs i turneringen,

»Tre er lige lidt nok. Også taget i betragtning af, at programmet er så komprimeret. Vi er heldige at have en dag mere, mens andre hold skal spille 10 kampe på 17 dage (fordi Danmark spillede åbningskamp, red.). Og det er ikke tre udskiftninger, det er reelt kun to, hvis man vil gemme én til en skadet målmand,« sagde den danske landstræner.

Og det er så det, der reelt er sket nu.

Danmark møder Egypten mandag kl 20.30. Den kan du selvfølgelig følge live her hos B.T.