20 år efter sin unikke scoring på straffekast efter tid i DM-finalen i 2003, er landstræner Jesper Jensen igen i besiddelse af bevismaterialet. 

B.T. mødte Jensen tidligere på måneden i hjemmet i Esbjerg til et større interview i tre dele forud for VM på hjemmebane. 

Og her kom det frem, at Jensen længe har ledt efter straffekastet, der dengang gav Skjern muligheden for en tredje DM-finale mod Kolding. 

Kort efter artiklen blev publiceret her på bt.dk, kom Skjerns skadede anfører Emil Bergholt på banen med klippet, som Jesper Jensen nu endelig er i besiddelse af med B.T. som mellemmand.

Men det viser sig, at han måske ikke har ledt helt så grundigt. 

»Min mor skrev faktisk også til mig, at hun havde det på et gammelt VHS-bånd, men de havde ingen afspiller,« siger Jensen til B.T. med et smil. 

Du kan læse første del af interviewet her omkring dét straffekast.

Anden del kan du læse her om konens gode råd.

Tredje del kan du læse lørdag morgen, hvor én mand mødte op til Ulrik Wilbeks afskedsreception som den eneste.