»Jeg syntes, alt var håbløst, og jeg var virkelig langt nede og virkelig ked af det.«
Ordene kommer fra Mette Tranborg. Hun er glad og i højt humør. Eller, det er hun nu.
For sådan var det ikke for et år siden, hvor hun var i gang med en lang og sej kamp, der syntes uendeligt lang.
Den nedtur – både fysisk og mentalt – vender vi om lidt, for lige nu er det langtfra en Mette Tranborg, der er langt nede.
Der har været flere gange, hvor jeg har tænkt: ‘hvad skal det ende med’?Mette Tranborg, landsholdsspiller
Hun er i flyvende humør og tilbage i den landsholdslejr, hun kender så godt.
»Det er sindssygt fedt. Det var virkelig svært ikke at være med sidste år. At være tilbage og være i boblen og med landsholdet er sindssygt fedt. Man får bare virkelig en holdfølelse, når man er afsted. Alle er bare 100 procent fokuseret på det samme, vi vil det same, og det er bare sindssygt fedt at være i. Og alt handler om, at vi skal præstere, og det er det, vi hele tiden optimerer på,« siger Mette Tranborg med en klar jubel i stemmen.
Hun føler sig i topform og har da også allerede fået masser af spilletid til EM i Herning, hvor hun ingenting mærker. Men det har taget tid at komme dertil, efter hun i februar 2019 blev ramt af en alvorlig korsbåndsskade i knæet under en Champions League-kamp.
Noget, der krævede en operation, og i første omgang lød prognosen på ni til 12 måneder, før hun kunne være tilbage. Og den vej tilbage var langtfra gnidningsfrit.
»Det var sindssygt hårdt på alle planer. Både mentalt og fysisk. Det har virkelig været et hårdt forløb, især fordi det ikke gik lige ud ad landevejen. Der var nogle bump på vejen, og det gør også bare, at jeg sætter ekstra pris på alle de små ting,« siger Mette Tranborg med henvisning til, at der efter den første operation efter noget tid ophobede sig væske i knæet. I september 2019 måtte hun igennem endnu en operation for at få fjernet arvæv, hvilket satte hendes genoptræning tilbage.
»Jeg er stadig bare glad for, jeg kan være med til at træne håndbold, fordi jeg i så lang tid måtte se til fra sidelinjen. Så der er så mange ting, jeg sætter lidt mere pris på nu end før,« siger den 24-årige landsholdsspiller, der til dagligt spiller i Team Esbjerg.
Det stod hurtigt klart i forløbet, at det ikke kun ville tage ni måneder, fordi det ikke gik, som det skulle. Så ramte tidslinjen de 12 måneder, og hun blev frustreret. Hvor lang tid kunne det tage, tænkte Tranborg, der havde det svært med at miste kontrollen.
»Jeg følte ikke, jeg kunne gøre noget, der hjalp mit knæ i perioder. Jeg kunne ikke finde ud af, hvad der var godt for det og skidt for det, hvad jeg måtte og ikke måtte i forhold til, at planen skulle køre flydende. Det var svært at være i og finde ud af, hvad det rigtige var i situationen,« siger Mette Tranborg, der beskriver store dele af processen som et skridt frem og to tilbage.
I dag er hun ude på den anden side. Lykkelig og stærkere end nogensinde. Men da hun stod i det, var hun flere gange i tvivl om, hvor det bar hen.
»Der har været flere gange, hvor jeg har tænkt ‘hvad skal det ende med’, så det gør også bare oplevelsen på den anden side endnu bedre. At jeg er kommet igennem det, og jeg er stærkere nu, end jeg var før. På den måde er det en kæmpe sejr,« siger Mette Tranborg, der i år ikke må nøjes med at se slutrundehåndbold hjemme fra sofaen.
Det gjorde hun sidste år, og det var hårdt for hende at tænde for TV 2, da Danmark indledte VM mod Australien.
»Den første kamp havde jeg virkelig svært ved at skulle se. Men jeg så alle kampe og fulgte med og håbede selvfølgelig det bedste, men det var lidt hårdt,« siger Mette Tranborg, der i februar i år for alvor kunne mærke, at der skete noget, og i dag tænker hun ikke over skaden, når hun løber rundt på banen.
Hun er blevet stærkere fysisk og kan også mærke det i blandt andet sine dueller på banen. Og så er der det mentale.
»Det er et af de steder, jeg har flyttet mig mest. Jeg har lært mig selv bedre at kende i forhold til, at jeg ved, hvordan jeg reagerer, når jeg er maksimalt presset, og kan måske håndtere situationen bedre end før. Jeg har andre facetter i måden at håndtere tingene på,« siger Mette Tranborg.
Og så har en ting hjulpet hende. Coronapandemien. Pludselig lå der ikke et slutspil for hendes klubhold, hvilket kunne have udsat hendes knæ for ekstra meget pres.
»Perioden, hvor alt blev lukket ned, var helt vildt god for mig. Der kunne jeg bare fokusere på at styrketræne og lave de håndboldbevægelser, jeg stille og roligt skulle i gang med, og give knæet den tid, det havde brug for,« siger en glad Mette Tranborg.
