Landsholdsmålmand træt af særligt spørgsmål: 'Det kan være træls – jeg kan ikke svare på det!'

Hun får spørgsmålet tit, hvad enten det er på tv eller andre journalister, hun taler med. Og Althea Reinhardt forstår det godt, men alligevel ville hun helst være fri.

»Jeg vil gerne have fokus på slutrunden, så det kan godt være træls for at sige det på godt gammeldags jysk hele tiden at blive spurgt til det. Jeg kan også godt forstå, der bliver spurgt, men jeg har ikke en facitliste.«

Spørgsmålet kommer hvert år. Både inden håndbold-slutrunderne, men også undervejs. Særligt når hun har fået spilletid i en kamp.

Det er nærmest uundgåeligt, at Althea Reinhardt skal forholde sig til, hvordan hun har det med at være reserve og stå i skyggen af Sandra Toft, der får rigtig meget spilletid.

Ved en mediedag med landsholdet blev der joket med det, lige inden hun skulle give et interview. Skulle hun nu snakke om, 'hvordan det var at være nummer to … Igen?'

Det er ikke, fordi det er et emne, Althea Reinhardt bliver sur over at tale om. Men det er bare ikke en beslutning, der er i hendes hænder.

»Det er ikke noget, jeg bestemmer eller kan gøre noget ved, og samtidig prøver jeg bare at have fuldt fokus på min opgave. Så er der hele tiden de spørgsmål med 'hvorfor det' og 'hvorfor det', hvor jeg har det sådan … jeg ved det ikke, jeg kan ikke svare på det,« fortæller Althea Reinhardt og tilføjer, at hun ofte kommer til at svare det samme.

»Jeg kommer jo heller ikke til at stille mig op og sige, jeg bare skal have fuld spilletid, og det er for dårligt, jeg ikke spiller. Det er slet ikke sådan, det bliver. Sandra er jo også en mega god målmand, så det er helt forståeligt,« siger den 24-årige Odense-målvogter.

Hun spillede nogle fornuftige minutter mod Frankrig, og under slutrunden har hun også fået ros af Jesper Jensen for sine kvaliteter på banen. Men hun mangler noget.

Noget, der er mindre håndgribeligt at arbejde på end redninger på halgulvet. For Althea Reinhardt skal være mere intimiderende, når hun vogter buret. Og hvordan arbejder man så lige med sin personlighed på den måde?

»Det synes jeg også er et godt spørgsmål,« griner Althea Reinhardt, der er i sit nærmest sædvanlige – fristes man til at sige – gode humør, og fortæller, at hun har talt med landstræneren om netop det. Og hun kan godt følge, hvad han tænker.

»Også i forhold til, hvordan jeg er på klubplan og her på landsholdet. Det handler om en anden rolle, end man måske har. Jeg skal bare turde tage den plads på landsholdet og fylde det, som jeg gør på klubplan,« siger Althea Reinhardt.

Ikke at hun som sådan er vildt tilbageholdende. Men hun er bare heller ikke spilleren, der larmer for fuld skrue.

»Jeg er ikke en type, der går ind i et rum og bare fylder sindssygt meget. Jeg skal være tryg ved personer, før jeg virkelig folder mig ud. Men så er jeg så heller ikke stille,« griner Althea Reinhardt og tilføjer:

»Jeg vil ikke sige, jeg er den stille pige, der ingenting siger, men jeg skal være tryg i det, og det kommer også an på, hvem jeg er omgivet af,« lyder det reflekterende fra målvogteren.

For hun skal fylde noget mere i sin udstråling på banen. Hun skal udstråle, at hun ejer målet, men hun vil også gøre det på sin egen måde. Alle målmænd er forskellige, påpeger hun.

»Jeg bliver aldrig den, der kommer til at skrige og råbe sindssygt meget. Ikke at der er noget galt i det, men det ligger bare ikke til mig og min personlighed. Jeg vil fylde på en mere overskudsagtig måde, for det er mere mig,« siger Althea Reinhardt, der da stadig vil juble ved en god redning, og der kommer attitude.

Noget af det kommer også naturligt med alderen, hvor man finder ud af, hvordan man er.

»Jo mere man fylder på et hold, jo mere attitude har man. Det handler også om at turde tage min plads på landsholdet, turde have udstråling og vise, at jeg også står godt på mål,« siger Althea Reinhardt og uddyber:

»Jeg skal ikke bare sætte mig hen og sige 'nå, men så sidder jeg her på bænken', men træne benhårdt for det og vise, jeg også gerne vil stå,« siger hun.

I landsholdslejren bruger hun Sandra Toft meget, og de presser hinanden, hjælper hinanden og vil hinanden det bedste, samtidig med der selvfølgelig er den naturlige konkurrence.

Og når det kommer til at intimidere modstanderen, arbejder Althea Reinhardt til daglig med en målvogter, der mestrer netop det.

»Hun er sindssygt god til det, så der kan jeg også lære af hende og snakke med hende om det,« siger Odense-spilleren.

Selv om det at arbejde på sin egen personlighed på banen er en lidt svær størrelse, ved hun dog godt, hvor hun kan forbedre sig. For som man kan høre Sandra Toft gøre det, skal Althea Reinhardt også blive bedre til at råbe og dirigere.

»Jeg skal turde stille krav til dem foran og turde sige, at de også kan stille krav til mig, så det går begge veje,« siger Althea Reinhardt.