En sølle kvartfinale.

Det er ifølge landstræner Nikolaj Jacobsen Danmarks målsætning ved VM-slutrunden i Egypten – på trods af at håndboldherrerne er regerende verdens- og olympiske mestre.

Ambitionen har vakt undren, blandt andet hos vores norske naboer, der griner af den – ifølge dem – uambitiøse målsætning. Men er der noget om snakken?

B.T. har bedt sportschefen i Dansk Håndbold Forbund, Morten Henriksen, forklare den uambitiøse målsætning.

Sportschef i DHF Morten Henriksen svarer her på 'syv skarpe' fra B.T.
Sportschef i DHF Morten Henriksen svarer her på 'syv skarpe' fra B.T. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

I er regerende verdensmestre og olympiske mestre. Til VM er ambitionen en kvartfinale. Er det ikke hamrende uambitiøst?

»Det kan altid diskuteres. Jeg tror ikke, at der er nogen, der ikke går på banen for at vinde. Men vi har en historik fra Sverige (Danmarks chokexit efter puljespillet ved EM i Sverige i 2020, red.), der ikke er så god. Fra forbundets side er vi meget klare: Minimumskriteriet for os er altid top-otte, og vi stiler efter at være en forholdsvist fast nation i top-fire. Men set i betragtning af slutrunden i Sverige går vi lidt mere forsigtigt til værks i år.«

Danmark står til at møde Slovenien, Sverige eller Egypten i en eventuel kvartfinale. Det er vel ikke på papiret skræmmende?

»Det er svært at sige. Jeg er meget bange for at udtale mig om modstanderen, inden vi er en uges tid inde i turneringen. Vi har været gennem et år, hvor der er spillet meget få landskampe.«

Så Danmark kan kigge tilbage på en vellykket slutrunde, hvis vi bliver slået ud i kvartfinalen?

»Njarh. For os som forbund er der to ting, der tæller. Når vi snakker resultat, er vi de kedelige, som siger, at vi sammen med Team Danmark har en målsætning om top-otte. Men vi har også en drøm om at være et forholdsvist fast hold i top-fire omkring hver anden eller tredje gang. For mig personligt er succeskriteriet ikke resultatet, men hvordan vi præsterer. Vi kan godt blive slået ud i en kvartfinale og have spillet fantastisk håndbold, hvor der så ville være nogle omstændigheder, der gør, at det så er o.k. Men vi kan også have vundet en kvartfinale uden at have spillet god håndbold og sige, at vi ikke er tilfredse endnu.«

Nikolaj Jacobsen har fortalt, at han synes, medierne var for kritiske sidste år og for resultatfokuserede, da Danmark røg ud i den indledende runde. Er det ikke tegn på en slags ‘småholdsmentalitet’ med så lave ambitioner? Sport handler vel om at vinde.

»Elitesport er resultater. Det er koldt og kynisk det, vi lever af. Det ved vi godt. Vi ved også godt, at når vi vinder, så er det nemt, for så er alt godt. Når vi taber, så ønsker vi nogle gange, at man kiggede på nogle andre ting. Hvordan spillet var, for eksempel. Men det er en præmis, vi anerkender. Det er en del af elitesport. Hvis jeg, vi som forbund, kun skulle evaluere på resultater, så var der ingen grund til, at der var en sportschef. Så kunne alle jo sidde i den stilling og sige: 'Det var flot, du fortsætter,' eller 'det er ikke flot, der skal gøres noget'. Så vi forbeholder os den ret at være lidt mere nuanceret, men anerkender fuldt ud, at resultatet ikke bare er nummer et – men både et, to, tre, fire og fem.«

Danmark og Norge mødtes i en testkamp i lørdags. Desværre for Danmark og Anders Zachariassen tabte det danske landshold 34-36.
Danmark og Norge mødtes i en testkamp i lørdags. Desværre for Danmark og Anders Zachariassen tabte det danske landshold 34-36. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Hvorfor er I bange for at have højere ambitioner?

»Det er noget, som Nikolaj har lavet sammen med holdet, som han primært har fokuseret på. Det skal du høre ham mere specifikt om. På baggrund af den snak, jeg har haft med ham, anerkender jeg, at vi for det første har noget at skulle revanchere, men også har en situation, som vi skal se an efter EM i Sverige. Vi har haft fire landskampe siden: To af dem var træningskampene mod Norge, og de to andre var mildest talt ikke så svære EM-kvalifikationskampe. Vi står på usikker grund og uden Rasmus Lauge og uden Henrik Toft (som har meldt fra med skader, red.), der også betyder meget. Derfor må vi se, hvordan det kommer til at hænge sammen.«

I er bookmakernes favorit til at vinde, og Norge har også været ude at grine lidt af os og stikke lidt til os. I kan vel ikke være overraskede over, at folk studser over det her?

»Nej. Som sportschef er jeg glad for, at bookmakerne har os som favoritter, for så er der forventninger til landsholdet. Det er det, vi lever af, alt sådan noget er jo helt fantastisk for forbundet. Men man ved også godt efter Sverige, at der er ting, vi skal se an. Et kommercielt og forbundsmæssigt synspunkt er et, og så har jeg også delvist en sportskasket på, hvor vi må tage den dér kedelige, famøse én-kamp-ad-gangen-snak. At Norge griner, det er jo fair. Det er sådan et spil, der er før. Som elitesportsudøver går man generelt på banen for at vinde hver eneste kamp.«

Man kunne tænke, at denne her udmelding kommer for at fjerne noget pres fra sig selv – gør man ikke det præcist modsatte?

»Uanset hvad vi melder ud, så er det genstand – heldigvis – for en masse fokus fra jer medier. Det er den opmærksomhed, vi lever af, den opmærksomhed, som vi har fornemmet, siden vi mødte ind i starten af januar. Den er vi glade for. Melder vi højt ud, er der nogen, der ville sige: 'I er for optimistiske, hvad er det for noget', jantelov og så videre, For mig som sportschef er den debat bare dejlig. Det er den, vi lever af i januar, og det er den, vi allesammen nyder at gå og diskutere. Den skal for Guds skyld ikke lægges ned.«