Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde.

Ved Althea Reinhardts overmenneskelige præstation? Ved Danmarks totale udradering af Tyskland? Ved udsigten til en historisk nem VM-kvartfinale på tirsdag?

23 redninger i én kamp er uvirkelig godt, så det bliver ved Althea Reinhardt, vi åbner ballet.

Hun kunne ene kvinde have besejret Tyskland søndag aften. Det var ganske enkelt en kamp til historiebøgerne, som vi var vidner til.

Odense-spilleren har i mange år stået i skyggen af Sandra Toft, men under denne slutrunde er hun godt i gang med at gøre krav på dronningetitlen i det danske keeper-hierarki. Ikke at hun nødvendigvis får den, for det er trods alt ikke en frøken-hvem-som-helst, hun er oppe imod. Men hun gør i hvert fald et ihærdigt forsøg.

Tyskerne blev ofre for Reinhardts vildeste landskamp nogensinde, og hendes rednings-bonanza var fundamentet i den meriterende sejr på 32-16.

Kan Althea Reinhardt fortsætte de takter i knald eller fald-kampene, så er der ingen grænser for, hvad det kan blive til for landsholdet.

Og så ryger vi videre til den ekstreme ydmygelse af Tyskland.

Reinhardt førte an, men mange danskere gjorde sig til i opvisningen. Særligt defensiven var uhyggelig god. For Line Haugsted & co. i forsvaret har selvfølgelig også en del af æren for Althea Reinhardts redningsfrekvens. Danskerne har så stor fysik i midterblokken, at det kommer til at koste mange kræfter for selv de bedste spillere, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at score mod Danmark.

Og i angrebet bød mange spillere ind med gode aktioner, og det fortæller en del om den danske bredde. Tidligere var meget bundet op på få spillere, og hvis de ikke ramte dagen, var landsholdet reelt uden chance mod de bedste nationer – men nu er der langt flere tangenter at spille på.

Efter storsejren over Tyskland har Danmark nu seks sejre i seks kampe og en målscore på +88. Det er ganske enkelt vanvittigt og vidner om, hvor suveræne Jesper Jensens tropper har været. Jeg troede, de ville blive presset en smule mod tyskerne, men jeg tog grueligt fejl.

En del af fortællingen om den danske legestue er naturligvis, at man endnu ikke har mødt en modstander, der tilhører den absolutte verdenselite. Det ændrer dog ikke på, at landsholdet har set enormt driftsikker ud og har gjort det, de skulle. Og selvtilliden er selvsagt kolossal inden tirsdagens kvartfinale.

Her møder de heller ikke et hold, der rangerer blandt de bedste i verden. Det er nemlig Brasilien, der venter, og det er svært at drømme om en nemmere modstander i en VM-kvartfinale. Yes, vi skal have respekt for brasilianerne, og alt kan ske i en knockoutkamp og alt det der … Men fakta er altså bare, at Danmark er storfavorit, og det er svært ikke at lade klaphatten gå en lille smule i selvsving.

Alt andet end en dansk sejr og en billet til semifinalerne vil være et stort chok. Danmark har et bedre landshold end Brasilien. Længere er den egentlig ikke. Og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at danskerne skulle forspilde en så gylden mulighed.

Brasilien blev verdensmestre i 2013, hvilket var kulminationen for en meget talentfuld generation, men landsholdet anno 2021 er en helt anden og mere medgørlig størrelse. Vi kan godt tillade os at kalde dem for en blød mellemvare på den internationale scene. Det viser sydamerikanernes seneste deltagelser ved VM da også.

Siden guldet har de ikke været i top-8, og ved det seneste VM blev det til en 17.-plads. Heller ikke sommerens OL i Tokyo blev ligefrem en imponerende omgang, da Brasilien blev nr. 11 ud af 12 nationer.

Brasilien har da heller ikke på nogen måde vist noget spillemæssigt, som giver anledning til at være bekymret, før det går løs på tirsdag.

Det hele flasker sig fortsat for Danmark ved dette VM, og jeg bliver mere og mere tryg ved min spådom om, at landsholdet får medaljer med hjem fra Spanien …