»At køre Formel 1 i Monte Carlo svarer til at flyve helikopter i sin dagligstue!«

Den tredobbelte verdensmester Nelson Piquet formulerede det fornemt: Monacos Grand Prix er en underlig størrelse – bilerne er simpelt hen vokset fra gadebanen i Monte Carlo.

I weekenden afvikles løbet for 78. gang. Gadebanen rundt om havnebassinet i Monte Carlo er stort set den samme, som blev brugt ved det første løb i 1929. Dengang vandt englænderen Williams Grover-Williams med en gennemsnitshastighed på 80 km/t.

Ved det seneste grandprix i Monaco i 2019 vandt Williams' landsmand Lewis Hamilton med en gennemsnitsfart på 162 km/t. Udviklingen skyldes selvfølgelig bedre biler, men flere hestekræfter, kortere bremselængder og bredere dæk har ikke kun øget hastigheden – det har også omtrent elimineret muligheden for at overhale.

Moderne Formel 1-biler er reelt vokset fra gadebanen i Monte Carlo, men Monacos Grand Prix har på grund af sin store prestige en af de mest sikre pladser i VM-kalenderen.
Moderne Formel 1-biler er reelt vokset fra gadebanen i Monte Carlo, men Monacos Grand Prix har på grund af sin store prestige en af de mest sikre pladser i VM-kalenderen. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

De manglende overhalingsmuligheder betyder, at startplaceringerne ofte afgør løbet. Derfor er kvalifikationen lørdag mindst lige så spændende som løbet søndag.

»Kvalifikationen i Monaco er fantastisk,« siger Max Verstappen, der ligesom sin VM-rival Lewis Hamilton har bopæl i det lille fyrstedømme.

»Der er ikke så meget at sige om løbet, for her er det omtrent umuligt at overhale.«

Men selv uden overhalingsmuligheder elsker Formel 1-kørerne gadebanen i Monte Carlo.

Kevin Magnussen mener, at Monte Carlo er en af de baner, hvor køreren virkelig kan gøre en forskel.
Kevin Magnussen mener, at Monte Carlo er en af de baner, hvor køreren virkelig kan gøre en forskel. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

»Monacos Grand Prix er et af de mest historiske løb i Formel 1, og samtidig er det en cool bane – en af de bedste i kalenderen. Det er en bane, hvor køreren kan gøre en forskel, og man føler sig tættere på grænsen, fordi murene er så tæt på, og der er hårde konsekvenser, når man laver fejl. Hvis der er noget, jeg savner ved Formel 1, så er det Monaco,« siger Kevin Magnussen.

Den smalle, korte bane med masser af sving betyder også, at kørerne er under konstant pres.

»På den måde er Monacos Grand Prix det hårdeste i VM-kalenderen,« siger Mercedes' Valtteri Bottas.

»Svingene følger lige efter hinanden – og selv på det, der ligner langsider, skal man hele tiden korrigere på rettet. Det betyder, at man ikke på noget tidspunkt kan slappe af. Strækningen ved start/mål er den eneste mulighed for lige at trække vejret, men den er hurtigt overstået i en Formel 1-bil. Monacos Grand Prix er en kæmpe udfordring.«

I weekenden står 70-sekunders-grænsen for fald. Lewis Hamiltons pole position-tid fra Monacos Grand Prix 2019 lød på 1m10,166s. Efter yderligere to års udvikling af bilerne er det realistisk at tro på, at pole position i år bliver endnu hurtigere og kommer under 1m10s.

Det understreger, at Formel 1-bilerne er vokset fra Monte Carlos gader.

Gennemsnitshastigheden for den hurtigste omgang i Monacos Grand Prix i år 2000 var 149 km/t. I 2019 var den som nævnt steget til 162 km/t.

Trods det markante fald i omgangstider er gadebanen i Monte Carlo stadig den langsomste i VM-kalenderen. Men samtidig anses den som en af de farligste, for de afkørsels-arealer, der præger moderne Formel 1-baner, er omtrent ikkeeksisterende. Det betyder, at selv små fejl straffes hårdt.

»Så snart man rører barrieren, er det slut,« siger Haas F1 Teamchef Guenther Steiner.