»Dum idiot.«

Det var de ord, som Max Verstappen sendte i retning af Lewis Hamilton under en Formel 1-træning i USA i sidste måned.

Svineren har den britiske superstjerne nu reageret på. Det gjorde 36-årige Lewis Hamilton på et pressemøde i Mexico forud for weekendens race.

»Jeg synes, der skal være respekt på banen. Der er børn, som ser med. Og vi skal være en inspiration for de unge,« sagde den forsvarende verdensmester og fortsatte:

Lewis Hamilton og Max Verstappen.
Lewis Hamilton og Max Verstappen. ZAK MAUGER

»Der bliver helt sikkert sagt nogle ting, som de ikke burde høre, og som ikke er godt for dem. Hvis jeg har et grimt ord i mit hoved, så holder jeg det for mig selv. Det er ret nemt.«

Du kan se hele Lewis Hamiltons reaktion på kommentaren fra konkurrenten i videoen øverst i artiklen.

Og det er bestemt ikke første gang i sæsonen, at der er dramatik mellem Lewis Hamilton og Maxverstappen.

De har således været i en direkte duel om verdensmesterskabet gennem hele 2021, og det har blandt andet medført, at de har kørt hinanden af banen undervejs – bogstavelig talt.

Alligevel så tager den britiske Formel 1-stjerne hele situationen med hollænderen meget afslappet.

»Hør her. Jeg har været en del af det her i mange år, så jeg kender gamet.«