Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Kimi Räikkönen er testet positiv for covid-19 og kommer ikke til start i Hollands Grand Prix.

Den finske eksverdensmester er omgående gået i isolation på sit hotel, og har ifølge sit team, Alfa Romeo, ingen symptomer.

'Kimi har ingen symptomer og er ved godt mod. Han er straks gået i isolation på sit hotel. Holdet ønsker Kimi god og hurtig bedring,' skriver Alfa Romeo på Twitter.

Finnen erstattes af reservekører Robert Kubica, der ikke har kørt Formel 1 siden 2019.

Robert Kubica overtager sædet fra Kimi Raikkonen. Polakken har ikke kørt et Formel-1 løb i flere år.
Robert Kubica overtager sædet fra Kimi Raikkonen. Polakken har ikke kørt et Formel-1 løb i flere år. Foto: HAMAD I MOHAMMED
Vis mere

Räikkönen, der torsdag annoncerede, at han efter denne sæson stopper i Formel 1, satte fredag 16.-bedste til under den indledende træning.

Han er efter Lance Stroll, Sergio Perez, Lewis Hamilton, Charles Leclerc, Lando Norris og Pierre Gasly den syvende af de 20 Formel 1-kørere, der er testet positiv.

Den 36-årige polske reserve Robert Kubica har tidligere deltaget i 98 Formel 1-løb for hold som Sauber, Williams og Renault.

I 2008 vandt han sin første og eneste sejr som Formel 1-kører, da han kom først over stregen i det canadiske grandprix.

Andre læser også